23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny analyse dokumenterer at de merkantile uddannelser overses i den grønne omstilling

Er der et overset potentiale for merkantile uddannelser på vejen mod et klimaneutralt samfund? Sådan spørger Tænketanken DEA i deres nye analyse. Hos Danske Byggecentre har vi længe svaret klart ja, og nu understøttes det af DEAs analyse.

Er der et overset potentiale for merkantile uddannelser på vejen mod et klimaneutralt samfund? Sådan spørger Tænketanken DEA i deres nye analyse. Hos Danske Byggecentre har vi længe svaret klart ja, og nu understøttes det af DEAs analyse. Analysen viser bl.a., at merkantile uddannelsesbaggrunde fylder relativt meget blandt ansatte i udledende brancher, men at det står i skarp kontrast til, at der oftest fokuseres på de tekniske uddannelser, inklusive håndværksuddannelser og landbrugs- og fødevareuddannelser, når uddannelsespolitik og grøn omstilling diskuteres i analyser, politik, medier og den offentlige debat.

Analysen tydeliggør det problematiske i, at de merkantile uddannelser overses, selvom de uddanner det maskinrum, der driver den grønne omstilling fremad. Hos Danske Byggecentre glæder vi os over analysen og håber, at den vil være med til at åbne øjnene for det store arbejde, de merkantilt uddannede gør for den grønne omstilling.

"Vi har længe sagt, at de merkantile er afgørende for den grønne omstilling, men det virker som om, at de er overset på Christiansborg og blandt medierne," udtaler administrerende direktør Palle Thomsen og fortsætter: "Jeg er sikker på, at den manglende omtale har haft en direkte negativ effekt på elevoptaget på uddannelserne. Uddannelserne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og det er vigtigt, at vi fortæller den historie til de unge, så de forstår den betydning, deres uddannelse kan have for vores fremtid."

Hos Danske Byggecentre håber vi, at politikerne vil tage analysens budskaber med til forhandlingerne og sikre bedre merkantile uddannelser og fortælle om deres betydningsfulde rolle i den grønne omstilling.   

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

AT
Asser Tønnesen
ath@bdb.dk

Send til en kollega

0.082