23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tømrertip: Sådan laver du finurlige og udfordrende træsamlinger

Hvordan laver man træsamlinger i organiske former, skæve vinkler eller helt tynde materialer? Lamello har løsningerne - tømrer Lasse Kjær guider til, hvordan du kommer i gang med de avancerede samlinger.

Det er ikke nødvendigvis en kæmpe udfordring at lave skæve, skrå, flade og tynde træsamlinger, lyder det fra tømrer og salgskonsulent hos Häfele, Lasse Kjær. Alt du skal bruge er Zeta P2-fræseren og et veludvalgt miks af samlebeslagene Clamex, Tenso og Divario fra Lamellos P-system.

Zeta P2 - fræseren til alle udfordringer

Zeta P2-fræseren fungerer på en helt særlig måde, hvor den fræser et spor, der passer til de enkelte beslag.
 
”Har du Zeta P2-fræseren kan du lave alverdens vilde og finurlige samlinger. I kombination med de rette samlebeslag kan du arbejde med en meget lav skæredybde og arbejde med skæve vinkler, buede elementer og helt tynde samlinger. Nogle vinkler vil ganske enkelt være så udfordrende, at de umuligt vil kunne presses sammen, hvis de skulle limes,” forklarer han.

Læs også - Tømrertip: Coriantricket til præcis og usynlig samling

Skræddersy samlingerne 

Afhængig af projektets art, størrelse og funktion kan du bruge Clamex, Tenso eller Divario. Clamex er et robust, demonterbart beslag til samlinger af større og tunge møbler, mens Divario er et tilsvarende beslag til lettere samlinger. Tenso-beslaget kan derimod ikke skilles ad og sikrer en usynlig, selvklemmende samling i forbindelse med lim.
 
”Tenso er oplagt til lettere reoler og hylder, hvor man ønsker en helt usynlig samling, mens Clamex kan bære det helt tunge læs. Ofte vil det give rigtig god mening at kombinere de forskellige beslag, både i forhold til funktionen, hvad de skal kunne holde til, men også i forhold til i hvilken grad man ønsker at møblet skal kunne skilles ad,” forklarer Lasse Kjær. 

Læs også - Tømrertip: Optimer dit arbejdsflow med Lamello P-system

Frihed til at tænke kreativt

Når du arbejder med Lamello P-system, slipper du for besværet med skruetvinger, klemmer og andre remedier, og med aftagelige beslag som Clamex og Divario bliver det desuden langt nemmere at afprøve idéer, tilpasse og tænke kreativt.
 
”Du får ikke alene mere frihed til at teste og tænke kreativt, når du står i værkstedet. Du får samtidig mere fleksibilitet, fordi du kan forberede det fulde møbel på værkstedet, inden du skiller det ad og genetablerer det hos kunden.”

Se også: Sådan tackler 5 møbelsnedkere udfordrende træsamlinger

Book en Lamello-demo

Læs mere om Lamello - eller book en demo og prøv Lamello i eget værksted.

Häfele Danmark A/S
Elskjærbakken 3
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21287903
P nummer: 1004827547

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047