23948sdkhjf

Actona sætter konkurrence-vinder i produktion

En designkonkurrence for TEKO-studerende medfører nu, at det vindende design sættes i produktion.
I foråret har Actona Company i samarbejde med en af klasserne fra møbellinjen på TEKO i Herning gennemført en designkonkurrence.

For en af de studerende, Sarah Cramer Israelsen, har konkurrencen medført, at hendes vinderdesign – TV-møblet ”Latendi” – sættes i produktion og kommer til at indgå i Actonas sortiment.

- Hun vandt konkurrencen – blandt 25 andre – da hun havde forenet design og funktionalitet i et kommercielt møbel. Sarah har stræbt efter at skabe et æstetisk design med høj funktionalitet og brugervenlighed, da hun mener, at disse faktorer til sammen giver et holdbart og godt design, fortæller Actona Companys designer, Anne Rye.

TV-bordet Latendi er designet med henblik på at løse problematikken om grimme og klodsede TV-møbler, der hverken pryder stuen eller skjuler de mange elektronikbokse. Det er et lille kompakt bord, der har plads til de mest nødvendige elektronikbokse og andre småting. TV-bordet har ingen inddelte rum, men er udstyret med fem fleksible skydelåger, som danner rum alt efter hvor de placeres.

Bordets ben skaber dynamik og gør det ellers meget firkantede look skulpturelt. Udover det æstetiske, styrker de også TV bordets konstruktion og er grunden til møblet ikke behøver skillevægge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079