23948sdkhjf

0904 TIMI: Nye pladeprodukter uden grænser

Artikel i Træ og Industri!

Nye pladeprodukter uden grænser

Kilde: Træ og Industri, september 2004.

- Merton skifter spor fra leverandør til partner

Tekst Kaj Hansen Træ og Industri.

Med baggrund i den løbende strukturændring der de seneste år er sket i den danske træ- og møbelindustri har Merton Import & Agentur A/S valgt at skifte spor i forhold til virksomhedens tidligere koncept. Merton har siden starten i 1987 i stor udstrækning beskæftiget sig med import og salg af traditionelle pladematerialer som spånplader og MDF plader.
Omlægningen skal ikke mindst ses i lyset af at virksomhedens kundekreds har ændret sig mod større og større enheder, og at disse i højere grad selv køber de traditionelle pladematerialer direkte hos pladeproducenterne.

Holz in Form
De nye produkter hos Merton omfatter blandt andet Holz in Form, der er et helt unikt produkt – eller rettere en overfladebearbejdning på en MDF plade i form af prægede overflader i forskellige mønster og strukturer.
Disse plader der har en tykkelse på ca. 18 mm præges under særdeles kraftig pres med en valse der svare til den ønskede overfladestruktur. Dette nye produkt vil efter direktør Jørgen Merton Hansen fra firmaet Merton Import & Agentur A/S udsagn finde anvendelse i en lang række sammenhænge. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med forskellige former for fronter til køkken- bad og andet inventar. Efter Jørgen Hansens opfattelse er det kun fantasien der sætter grænsen for dette produkt, idet det vil give en lang række muligheder for arkitekter og designere i forbindelse med udsmykning m.m.
Holz in Form findes også i en tyndere plade med forskellige strukturerede overflader. Disse plader har en tykkelse på ca. 4-5 mm.

HornFlex
Merton har netop indgået en samarbejdsaftale med Hornslet Møbelfabrik om forhandling af denne virksomheds produkt der produceres og sælges under navnet HornFlex.
HornFlex er en MDF plade, der er skåret op med riller på den ene overflade og som gør pladen forbar i tre plan.
Det unikke ved denne plade det er, at den kan formes efter der er pålagt finér og foretaget den endelige overfladebehandling med for eksempel en lakering eller maling. Merton forventer stor interesse for denne pladetype set i sammenhæng med blandt andet Holz in Forms tynde plade.
Kombinationen mellem disse to pladetypers konstuktion vil ifølge Jørgen Merton Hansen give helt nye muligheder for produkt- og designudvikling i forbindelse med møbler, inventar, væg- og loftbeklædning m.m.

Beolin
Et tredje nyt produkt hos Merton er Beolin, der er et nyt pladeprodukt med en overfladebehandling der i udseende minder om linoleum, men med en helt anden glat og stabil overflade. Belægningen er særdeles modstandsdygtig over for ridser og varmepåvirkning.
Produktet er ifølge Jørgen Merton Hansen miljømæssigt at betragte som træ, og bortskaffelse kan ske på samme vilkår som med træ, nemlig ved simpel afbrænding uden miljømæssige konsekvenser.
Udover belægningen på fladerne findes der i Beolin produkterne en lang række variationer på kanter, herunder blandt andet en kombination mellem træ og aluminium m.m.

Partnerskab
Omlægningen af produktsortimentet hos Merton er bevist og skal kobles sammen med en strategi der i højere grad sigter mod at blive betragtet som partner i stedet for som end traditionel leverandør i forhold til kunderne, fortæller Jørgen Merton Hansen til Træ og Industri.
Fremtidens leverandører skal fremover medvirke til optimale løsninger og udvikle sig i takt med kundernes ønsker og behov. Den traditionelle form for leverandør vil fremover blive nedprioriteret hos vore kunder idet disse vil stille større og større krav til os som rådgivere og formidler af løsninger for netop deres produkter, slutter Jørgen Merton Hansen.
De nye produkter fra Merton vil blive præsenteret på dette års TIMI messen i Fredericia.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062