23948sdkhjf

Her er vinderen af Snedkerprisen 2025

Vinderen har gjort en stor indsats for at skabe en bæredygtig snedkeruddannelse 

I 2025 går prisen på 150.000 kr. til dem, som skaber fremtidens bæredygtige snedkere. 

Det er nemlig Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed, som vinder Snedkerprisen 2025. Centeret vinder for dets arbejde med bæredygtighed i snedkeruddannelsen. Centeret har oprettet "Projekt Grøn Snedker", hvor der bliver der skabt forståelse for bæredygtighed på snedkeruddannelsen ved blandt andet at introducere biogene materialer som halm og hamp. 

Der bliver desuden skabt forståelse for, hvordan disse materialer kan anvendes til produktion af inventar og andet.

Prisen bliver uddelt af Københavns Snedkerlaug, og videnscenterchef Ivar Gaarsted er stolt over at centret er valgt som modtager.

- Det er en anerkendelse fra alle, der hylder snedkerfagets traditioner, og som her viser forståelse for et behov for faglig udvikling i retning af bæredygtighed og med respekt for snedkerfagligheden, udtaler Iver Gaarsted.

Københavns Snedkerlaugs Snedkerpris blev første gang uddelt i 2018 med midler fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. Prisen overrækkes af snedkermester og oldermand Mads Raaschou. 

- Med Projekt Grøn Snedker bidrager videnscentret til at forme en ny generation af håndværkere med både miljøbevidsthed og teknisk indsigt. Det er denne langsigtede og helhedsorienterede tilgang, der gør dem til en værdig modtager af årets snedkerpris, siger oldermand for Københavns Snedkerlaug, Mads Raaschou.

Prisen blev overrakt torsdag kl. 16 ved et særarrangement i Moltkes Palæ i forbindelse med 3 Days of Design. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047