23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Bolia indfrier gælden

Lykken er vendt i en sådan grad, at gælden på 100 mio. kr. nu er betalt tilbage til moderselskabet Jysk Holding.

Efter flere år med underskud har danske Bolia.com fundet melodien de seneste tre regnskabsår, hvor det er blevet til et samlet overskud på næsten 45 mio. kr. før skat.

Det seneste årsregnskab gav alene et plus på 30,5 mio. kr. – ikke mindst takket være en samlet international salgsvækst på 28 procent.

Regnskabstal Bolia A/S
i mio. kr.
2011/122010/11
Bruttoresultat97.60772.630
Res. før finans. poster33.60217.273
Resultat før skat30.51311.948
Afkastninsgrad3417
Antal medarbejdere119105

Med fremgangen er det nu lykkedes at indfri gælden på 100 mio. kr. til moderselskabet Jysk Holding, der har siddet på 100 procent af aktierne siden 2005.

- Det var en stor dag for os. Det gav en kæmpe energi internt, og hvor glade vi har været, for at Lars Larsen og Jysk troede på konceptet, ligeså glade er vi for at kunne betale alt tilbage, siger administrerende direktør Lars Lyse Hansen til Berlingske Tidende.

Vækst og nyansættelser forude

Med gælden ude af verden er egenkapitalen nu positiv, og det seneste halve år har selskabet indtjent mere end 21 mio. kr. Dermed tyder alt på, at væksten fortsætter, og Lars Lyse Hansen er da også meget positiv med hensyn til udsigterne for 2013 og 2014.

Han ser blandt andet store muligheder i internetbutikken bolia.com, der allerede nu står for 30 procent af det samlede salg, og planen er at understøtte udviklingen med flere fysiske butikker og en ny engrossalgskanal. Sidstnævnte befinder sig for øjeblikket på teststadiet og startes op i Schweiz, Italien, Frankrig og Mellemøsten.

- Med de nye butikker kommer vi til at ansætte omkring 100 mere til butikkerne og deraf også flere til produktionen, siger Lars Lyse Hansen til Berlingske.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04