Til efteråret åbner den første Bolia-butik officielt i Singapore. Butikken er beliggende i hjertet af den pulserende storby, tæt på Tiong Bahru-enklaven, i et område, der ifølge den danske designvirksomhed, er synonymt med Singapores kultur og arv.
Åbningen sker i partnerskab med Design Collection Denmark, der er distributionspartner for en række danske designbrands herunder Menu og B&O, og parterne har allerede endnu en Singapore-butik på tegnebrættet, der forventes at åbne i foråret 2023. Partnerskabet planlægger ligeledes at åbne Bolia-butikker i Australien, startende med Melbourne i 2023.
Annonce– Vi er begejstrede for vores stærke samarbejde med det erfarne team bag Design Collection Denmark og over de spændende forretningspotentialer, der ligger foran os i det asiatiske Stillehavsmarked, siger Lars Lyse Hansen, adm. direktør i Bolia.
Design Collection Denmark, der har hovedkontor i Singapore og kontorer i både Danmark og Australien, har ifølge Bolia en uvurderlig styrke i den globale detailhandel, og her glæder man sig over at have fået endnu en dansk designvirksomhed under vingerne.
Annonce– Hos Design Collection Denmark er vi stolte af at kunne introducere verden for ikonisk dansk design og funktionalitet. Vores styrker ligger i at skabe brandoplevelser og flagskibsbutikker, der fokuserer på kundeoplevelsen. Vores fælles værdier og engagement i knowhow, kommercielt ansvar og vækst giver Design Collection Denmark mulighed for fuldt ud at fokusere på udviklingen og væksten af Bolia i den asiatiske Stillehavsregion, siger Michael Østergaard, adm. direktør for Design Collection Denmark.
Annonce