23948sdkhjf

Labofa satser på folkeskolen

6 mio. kr. og 4 års udviklingsarbejde har Labofa investeret i en ny møbelserie til folkeskolens elever. Virksomheden har bl.a. udviklet en ny, patenteret sædeteknologi.
I fremtidens skole skal de unge arbejde både individuelt og i grupper og veksle i dagens løb, og den fleksibilitet sigter Labofa mod at imødekomme med sin nye møbelserie ”RAY”.

- De seneste fire år har vi arbejdet sammen med den irske Ph.d.-forsker i skolemøbler og ergonomi, Simon Dennehy. Vi har været grundige og testet elevernes ergonomi og adfærd i forskellige undervisningssammenhænge. Sammen med den danske designer Hans Thyge Raunkjær har vi arbejdet med materialer og farver, der taler til de unge, fortæller Benny M. Larsen fra Labofa om møbelserien, der består af et bord og en stol.

Hele udviklingen har kostet 6 mio. kr., og de nye skolemøbler lanceres i begyndelsen af februar på Furniture & Light Fair 2013 i Stockholm.

Patent på nyt sæde
Labofa har i mange år fokuseret på de videregående uddannelser, men med udviklingen af den nye serie satser virksomheden altså på folkeskolen som nyt marked. I udviklingen har Labofa bygget videre på den viden om ergonomiske undervisningsmøbler og undervisningsformer, som er opbygget gennem samarbejdet med skolerne.

- Det er en stolerevolution i folkeskolen. Det traditionelle stive sæde er afløst af et fleksibelt sæde, der føjer sig efter kroppen. Samtidig fremmer sædet en åben siddestilling med let spredte ben, der fordeler vægten, forklarer Simon Dennehy.

Sædet er skabt med en fast kerne, der har form som en stor cykelsadel og giver eleven en sikker siddestilling. Dertil kommer en fleksibel del, der er blød og former sig efter siddestilling og krop. Sædet er så nyt og specielt, at Labofa har fået patent på det.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094