23948sdkhjf

Troldtekt indleder samarbejde med KC Light

Stigende efterspørgsel på akustiklofter med integreret belysning har nu fået de to virksomheder til at gå sammen om at udnytte hinandens styrker.
- Vi oplever i stigende grad, at bygherrer og rådgivere ønsker den arkitektonisk enkle og helstøbte loftløsning, som de får med vores belysningsarmaturer og downlights – især i skoler, institutioner og kontorer. Vi er gode til at rådgive om akustik, men KC Light er bedre til at rådgive om belysning. Derfor har vi valgt dem som samarbejdspartner.

Sådan lyder salgschef Bo Pedersens forklaring på, hvorfor Troldtekt og KC Light fremover vil arbejde tæt sammen i bestræbelserne på at levere god akustik, æstetik og godt lys.

I praksis betyder samarbejdet, at når KC Light sælger belysning til et Troldtekt-loft, vil Troldtekt sørge for, at akustikpladerne er tilskåret fra fabrikken, så udskæringerne passer til armaturerne. Det skal gøre det nemmere for installatøren at færdiggøre løsningen.

- Desuden vil vi selvfølgelig henvise kunder til KC Light, når de ønsker konkrete lysberegninger eller har spørgsmål om, hvordan de opnår den bedst mulige belysning i deres byggeri, siger Bo Pedersen.

Matcher ambitionen om totalløsninger
Hos KC Light glæder adm. direktør Klaus Christiansen sig over samarbejdet.

- Troldtekt er et kendt og succesfuldt brand, der passer godt ind i vores ambition om at levere totalløsninger inden for belysning til det projekterende marked. Ligesom Troldtekt er vi vant til at bidrage med rådgivning – allerede på tegnebrættet. Fremover behøver parterne i byggeriet kun at gå ét sted hen, når de skal vælge belysning til hele deres projekt, siger han.

KC Light har hovedkontor i Karlslunde på Sjælland, men tilbyder belysningsrådgivning i hele landet. Virksomheden rådgiver og sælger på det professionelle marked og henvender sig primært til installatører, arkitekter og entreprenører.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172