23948sdkhjf

LindLarsen forhandler førsteklasses pudsemaskiner

I mere end 30 år har DMC samarbejdet med verdensførende producenter af låger. Det lange og tætte samarbejde har ført til, at DMC har kunnet udvikle adskillige nye tiltag inden for kalibrering og pudsning. Mange af disse tiltag er nu indarbejdet i DMCs maskiner, som er blevet skelsættende for træindustri-maskiner. DMCs maskiner forhandles af LindLarsen.
I 1995 introducerede DMC finkornede orbitale måtter til finish-slibning, og de bliver stadig betragtet som den bedste måde at finslibe låger på. De nye løsninger viderefører DMCs tradtion og viser, hvordan de mange års erfaring og ekspertise kan udnyttes i en industriel pudsemaskine.

DMCs pudsemaskiner har en lang række fordele i forhold til manuel pudsning.

TopsandFørst og fremmest er det en meget betragtelig forøgelse af produktiviteten, idet emnerne kan slibes kontinuerligt. Dernæst sikrer man også den samme ensartede, høje kvalitet på alle de emner, der slibes. Det er specielt vigtigt for de emner, der senere skal lakeres.

DMC er det ideelle valg til overfladebehandling af fx samlede låger, men også rammer og profilerede dele, som fx sprosser, skurelister og fodlister.

Maskinerne kan anvendes som enkeltstående, men deres høje produktionskapacitet udnyttes bedst i en automatiseret produktionslinie, hvor pudsemaskinen udgør en markant forbedring til at øge produktiviteten og kvaliteten i produkterne.

Blandt DMCs mange interessante løsninger findes bl.a. en linie med Masterbrush børstemaskine og Unisand KM5 kalibreringspudser med finkornede orbitale pudsemåtter. Denne kombination giver en uovertruffen integreret løsning. En topmoderne løsning teknologisk og effektiv, der giver en høj finish på emnerne.

Unisand Ideelle pudsemaskiner til vandbaserede lakker
Mange af grundene til, at DMC udviklede sin nyeste generation af pudse- og børstemaskiner er forbundet med den stadig stigende brug af vandbaserede lakker.

Træfibre absorberer som bekendt vand, de rejser sig og efterlader en ru overflade, som giver vandlakken et ujævnt og ufærdigt udseende. For at minimere disse defekter i overfladen må man slibe det ufærdige emne ganske fint, ligesom man også må mellemslibe meget finkornet mellem grund- og toplak.

Denne manøvre er ikke mulig på en traditionel slibemaskine, der udelukkede kan bruges til helt flade overflader. Den traditionelle pudser kan fx ikke slibe en hævet yderramme, idet højdeforskellen på inder- og yderramme kan være ganske betragtelig.

Pudsning er den eneste effektive metode til at fjerne de rejste træfibre og give en helt ensartet finish – og det er netop, hvad DMCs pudsemaskiner mestrer.

Runding og slibning af skarpe kanter
De nye DMC pudsere har yderligere en vigtig funktion, som er nødvendig ved lakering af fx låger – nemlig runding eller slibning af de skarpe kanter.

DMCs børstepudsere har en rundingsenhed, som består af en flere roterende skiver med slibebånd i strimler. Bevægelsen er orbital og det er en af de nye egenskaber ved DMCs børstepudsere – en egenskab, som DMC nu er ved at tage patent på.

Den orbitale bevægelse betyder, at hver enkelt skive runder den skarpe kant mere effektivt og kan endda nå alle vanskelige steder som fx hjørner på indersider af en ramme. Det sikrer emner med overflader af høj kvalitet – ideelt til senere lakering med bl.a. vandbaserede lakker.

Kilde: LindLarsen – www.lindlarsen.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078