23948sdkhjf

Brødrene Andersen på nye markeder

Møbelmesse i Milano åbnede nye døre for det danske møbelsnedkeri, der siden har indgået samarbejde med 15 nye internationale forhandlere.
Møbelmessen Salone Internazionale del Mobile 2012 åbnede også for nye områder i Europa, oplyser salgsdirektør Jørgen Andersen til Børsen. De nye forhandlere findes blandt andet i Sydamerika og Fjernøsten.

- Det er ret usædvanligt, at man får nye kunder og sælger varer på messerne. I dag er det meget mere et show og relationsskabende aktiviteter, der foregår, fastslår han over for avisen.

Forhandlerne blev blandt andet faget af spisebordet T1 i mærket Bykato, der tidligere på året vandt prisen for bedste spisebord i designmagasinet Wallpaper og derudover vakte et sideboard med grønne fronter stor opmærksomhed.

Læs også: Nyt dansk koncept på dansk møbelmesse i Milano

Brødrene Andersen udstillede i Milano sammen med 25 andre danske designikoner på en fællesstand under betegnelsen Danish Livingroom. Her havde man indrettet tre huse under temaerne funky, minimalistisk og luksusboheme, og det var primært de store navne som Fritz Hansen og Louis Poulsen, der trak besøgende ind i de danske stuer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094