23948sdkhjf

Møbelvirksomhed lancerer international designkonkurrence

Det danske designvirksomhed Woud har netop lanceret deres første designkonkurrence i samarbejde med den belgiske designer og kunstner Roel Vandebeek.

Her inviteres alle spirende design- og arkitekttalenter såvel som uddannede kreative sind til at give deres bud på det næste HIDN-design; et koncept som er baseret på precycling.

HIDN er udviklet til at inspirere og motivere kreative designsind i den proces, hvor et design bliver til. Konceptet er ifølge Woud en ny måde at indtænke optimering i designprocessen med et formål om at minimere spild, udnytte materialer og optimere processer allerede inden produktionen igangsættes. Deraf er precycling den bærende guideline for HIDN.

Et naturligt skridt

Wouds Kreative Direktør, Mia Koed, fortæller, at konkurrencen er et naturligt skridt for designvirksomheden, da den er i tråd med den grundlæggende vision om at skabe et tæt designkollektiv af både etablerede og upcoming designere.

– Måden, vi samarbejder med designere på, ligger vores hjerter meget nært, og det har det altid gjort. Derfor giver det god mening for os at værne om de kreative studerende og kommende såvel som udklækkede designtalenter ved at udbyde en konkurrence, der hylder deres innovative tænkemåder og opfindsomme bud på fremtidens design, forklarer Mia Koed.

En plads i kollektionen

For at klæde designtalenterne på til at deltage i konkurrencen vil Woud tilbyde talks og workshops, der konkretiserer HIDNs designprincipper på interesserede uddannelser, foreninger og events. Netop kontakten til de studerende er helt essentielt for Woud.

– Når vi kommer ud på uddannelserne, får vi en hel unik mulighed for at have følehornene ude og mærke, hvad der rører sig. Samtidig kan vi dele ud af vores erfaringer, og de studerende kan udfordre og overraske os, hvilket er det allervigtigste, uddyber Mia Koed.

Vinderen af konkurrencen får sit design optaget og lanceret i Wouds HIDN collection og bliver dermed en del af The HIDN Collective. Det er muligt at indsende designforslag til konkurrencen indtil 1. februar 2023. Herefter vil juryen udvælge fem finalister, som alle vil modtage grundig, personlig feedback fra alle jurymedlemmer. Vinderen kåres ultimo marts 2023.

Juryen i Wouds første designkonkurrence består afRoel Vandebeek, Designer og kunstner (Belgien), Rikke Palmerston Holme, Designer og vinder af FSC award 2017 (Danmark), Hanne Willmann, Designer, jurymedlem og vinder af flere awards (Tyskland), Anders Engholm, Designer og vinder af Danmarks Næste Klassiker (Danmark)samt Mia Koed, Kreativ direktør hos Woud (Danmark).

Læs mere om: woud
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08