23948sdkhjf

Hver sjette er utilfreds: Organisation kræver løft af tømreruddannelsen

Utilfredshed blandt lærlinge tærer på erhvervsuddannelsernes image. Sådan lyder skudsmålet fra Træsektionen under DI Byggeri efter en uddannelsesstatistik afslører, at knap hver sjette lærling på træfagenes byggeuddannelse er utilfredse.

Statistikken er baseret på beregninger fra DI, og tallene understøtter forårets ”Lærlingeoprør”, hvor 250 lærlinge og nyuddannede svende i foråret underskrev et fælles opråb om niveauet op uddannelserne.

Hos Træsektionen oplever man også, at der nogle steder spares for meget på uddannelserne, og det er ifølge formand for Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse, Ole Gregersen, katastrofalt for både uddannelsernes faglighed og renommé.

– Vi oplever på nogle skoler, at der bliver sparet så meget på byggematerialerne til undervisningen, at det går ud over fagligheden. Et eksempel er, at man i undervisningen har brugt plastikfolie som undertag, fordi det er billigere end rigtig undertagsdug. Det betyder, at lærlingene lærer håndværket forkert, fordi nogle har troet, at det var fagligt korrekt, siger Ole Gregersen, der påpeger, at der findes flere lignende eksempler.

Det duer ganske enkelt ikke. En uddannelse inden for byggeriet kræver nu en gang, at de rigtige byggematerialer er til stede, hvis faget skal indlæres korrekt, fastslår han.

Tre klasser på samme værksted

Kritikken bakkes op af formand for Træsektionen i DI Byggeri, Martin Skou Heidemann, der påpeger, at der også findes en udfordring med pladsmangel på mange skoler – en udfordring, der ofte betyder, at tømrerlærlingene bliver flyttet til mangelfulde lokaler, fordi de er de nemmeste at flytte rundt med. Tømrerlærlingene havner derfor i gamle fabriksbygninger med for lidt plads, dårlige sanitære forhold, mangelfuldt udstyr og ingen kantine, lyder kritikken.

– Vi har for eksempel oplevet, at tre klasser må benytte samme værksted med alt for lidt plads, hvor en klasse må bære materialer som træspær hen over hovederne på de andre klasser. Det duer simpelt hen ikke, og jeg kan godt forstå, at lærlingene ikke vil finde sig i det, siger formand for Træsektionen, Martin Skou Heidemann.

Frygter dårligt image breder sig

Hos Træsektionen peger man på, at samfundet i fremtiden får brug for, at flere unge går tømrervejen, og derfor er det ifølge foreningen nu, der skal sættes ind, hvis flere skal erhvervsuddannelserne.

Ifølge Ole Gregersen er det således ikke holdbart, at dårlige forhold på skolerne bliver det udslagsgivende.

– Når knap hver sjette af erhvervsskolernes lærlinge er utilfredse med lokaler, værktøj og udstyr risikerer vi, at det spreder sig som løbeild blandt de unge. Vi ved jo ude fra uddannelsesstederne, at rygterne om dårlige forhold på uddannelser breder sig, og dermed risikerer vi på sigt at tiltrække færre ansøgere til erhvervsuddannelserne, advarer han og tilføjer:

– Derfor bakker vi op om DI’s 2030-plan, hvor taxametrene til erhvervsuddannelserne foreslås hævet med 450 mio. kr. årligt. Penge som blandt andet skal sikre mere kvalificerede undervisere, bedre udstyr, bedre fysiske rammer om undervisningen og bedre rammer for tværinstitutionelt samarbejde, så vi kan få alle skoler op på et fælles højt niveau, som kan tiltrække både dygtige unge og voksne til området.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Med hjælp fra en Teleskopkran rejser 27-årig tømrermester træelementhuse i lange baner
Nordic Wood Industries styrker bestyrelsen med erfaren profil
Indretningskoncern rekrutterer tungt branchenavn
Træfolk: Pluk nemme CO2-gevinster med mere træ i byggeriet
Bygma Frederiksværk sætter gammel kending i direktørstolen
Fra kontingent i en cigarkasse til 67.000 tilskuere og et velkendt brand: Organisationer hylder Skills
Andre Nordiske Medier
Building Supply DK
Mester Tidende
Licitationen

Send til en kollega

0.094