Førerløs truck eliminerer flaskehalse, før de koster produktionen dyrt
Flaskehalse og ventetid er ikke små problemer. De dræner bundlinjen hver eneste dag. Hos en dansk producent blev løsningen en førerløs truck, der nu holder flowet i gang konstant. Resultatet er mindre stress, højere output og en produktion, der ikke længere går i stå.
Hver gang en produktionslinje står stille, tikker regningen. Det er også selvom, at det kun er i få minutter. For mange virksomheder er det netop de små og gentagne stop, der samlet set koster dyrt på både effektivitet, trivsel og leveringsevne.
Hos A. Espersen blev problemet tydeligt i hverdagen. Produktionslinjen løb igen og igen tør for tomme paller. Det stoppede flowet øjeblikkeligt og skabte flaskehalse, hvor medarbejderne måtte stå og vente på næste skridt. Det er den slags udfordringer, der sjældent larmer i rapporterne, men som kan mærkes direkte på bundlinjen.
Når materialeflowet ikke fungerer, så hjælper det ikke, at resten af produktionen er optimeret. Ét manglende element kan bremse hele værdikæden, og hos A. Espersen handlede det om timing. Når pallerne ikke blev leveret præcist, så opstod der stilstand. Den stilstand skabte både stress hos medarbejderne og unødigt pres på produktionen.
Samtidig blev ressourcer bundet i rutineprægede opgaver, så som manuel pallekørsel og brandslukning i stedet for reel værdiskabelse. Det er en klassiker i industrien, og ofte et oplagt sted at sætte ind, hvis man vil se hurtige gevinster.
Løsningen blev en førerløs gaffeltruck fra Global AGV, der i dag har overtaget en række kritiske logistikopgaver. I dag leverer den tomme paller præcist, når de skal bruges. Den transporterer råvarer direkte til produktion, og den flytter færdigvarer videre uden forsinkelser. I praksis betyder det én ting: Flowet stopper ikke længere.
Den førerløse truck arbejder op til 16 timer i døgnet og håndterer selv opladning undervejs, hvilket sikrer en jævn og forudsigelig drift. Hvor der før var afhængighed af manuelle processer og tilfældigheder, er der nu stabilitet.
”Automatisering er vejen frem, fordi det er måden, vi kan øge vores effektivitet og producere rentabelt i Danmark. Der er ingen, der har mistet deres arbejde på grund af vores nye førerløse truck. Til gengæld har vi frigjort medarbejdere fra ensidigt, gentaget manuelt arbejde og fået optimeret arbejdsgange og produktionsflow”, siger Stig Nielsen,, der er fabrikschef hos A. Espersen
Hos A. Espersen er erfaringen klar. Automatisering virker - også på de områder, der ofte bliver overset. Og måske vigtigst af alt, så kræver det ikke en total ombygning af produktionen at opnå mærkbare resultater. Nogle gange er det nok at fjerne de små stop, der stjæler tid og flow.
Er du nysgerrig på, hvordan Global AGV kan optimere din produktion?
Læs mere her