23948sdkhjf

Corona slukkede ekspansionsdrøm: Møbelforretning har lukket sidste butik og er nu kun på nettet

Der er løbet meget vand gennem åen, siden Millie Korsdal for 20 års tid siden frejdigt lovede forbrugere, at "Vi ses i Biva". 

To konkurser og tre genoplivninger senere er møbelforretningen igen en overskudsforretning. I 2019 købte Abdullah Ahmad Abou Hussein virksomheden, og på trods af coronanedlukninger og generel deroute for verdensmarkederne har Biva for andet år i træk kunnet fremvise et overskud.

Nedslagspunkter i Bivas historie

1984: Biva bliver stiftet af Henry Johansen, som oprindeligt er uddannet murer.

2006: Henry Johansen og hans datter og medejer Millie Korsdal sælger Biva for 560 mio. kr. til to kapitalfonde. På dette tidspunkt er der 50 Biva-butikker.

2012: Biva fusionerer med Tæppeland for at pulje kræfterne efter finanskrisen. Hver især kommer de med 39 og 26 butikker.

2013: Biva går konkurs, og butikkerne lukker.

2014: To tidligere ansatte køber rettighederne til navnet og viderefører Biva som onlinebutik.

Marts 2017: Biva får frisk kapital fra de to investorer Jimmy Maymann og Christian Kusk.

December 2017: Biva begæres trods kapitalindsprøjtningen konkurs, men bliver reddet i sidste øjeblik af Carsten Blom-Hansen, der var med til at stifte Boozt.com.

2019: Efter at have kæmpet med næb og kløer i over et år må Carsten Blom-Hansen også kaste håndklædet i ringen og begære Biva konkurs i foråret.

2019: Konkursboet overtages af Abdullah Hussein, som viderefører Biva med webshop og en butik i Ringe.

Det har dog ikke været uden omkostninger. 

- Vi har været nødt til at lukke butikken i Ringe og gået over til at være ren online, da forbrugeradfærden har ændret sig siden coronaepidemien, hvor vi har oplevet større vækst online, udtaler direktør Abdullah Hussein i en skriftlig kommentar til RetailNews.

I store træk ligger indtjeningen på samme niveau som i 2020, blot med den forskel, at der sidste år blev udbetalt mere i løn.

Drøm om ekspansion skudt ned

I sin storhedstid havde Biva omkring 50 butikker, og i 2011 købte man desuden Tæppeland med 26 butikker, hvorefter der blev solgt billige møbler og tæpper fra fælles butikker. 

Abdullah Hussein havde før pandemien ambition om flere butikslokaler, men den drøm er sat på pause, fortæller han.

- Planen var at vi ville ekspandere med flere butikker, men det må ligge nu.

Til gengæld er det godt nyt for kunderne, siger han med et smil.

- Det kommer naturligvis vores kunder til gode med større besparelser på møbler.

Biva ApS
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Primært resultat 1,5 1,7
Bruttofortjeneste 1,9 1,9
Resultat før skat 1,4 1,7
Skat af årets resultat -0,32 -0,38
Årets resultat 1,1 1,3
Omsætningsaktiver i alt 3,1 2,1
Status balance 3,7 2,8
Likvide beholdninger 0,4 1,3
Egenkapital 2,4 1,3
Antal ansatte 1 0
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078