23948sdkhjf

Børnemøbelproducent klar med legesyg udvidelse af sortimentet

Danske Flexa er kendt for sine børnemøbler, men nu er møbelproducenten klar med en legesyg sortimentsudvidelse. Med den spritnye legetøjskollektion, Flexa Play, der rummer mere end 50 nye produkter, håber virksomheden at kunne fylde endnu mere i børneværelser verden over.

 – Vi har en vision om at forbedre børns liv, især med hensyn til børns søvn, leg og læring. Så for os har det handlet om at gå helt ned i dybden med, hvordan børn leger og udvikler sig igennem leg. Vi oplever, at mange forældre leder efter et sundt alternativ til skærmen, og dét vil vi give dem med vores nye legetøjskollektion, fortæller Flexa-direktør og indehaver Carsten Dan Madsen.

Der er således gået seriøst til arbejdet med at skabe den nye kollektion, og til opgaven har Flexa blandt andet allieret sig med eksperter udi børns leg og udvikling.

 – Eksperter på områder såsom børns motoriske udvikling, kognitive indlæring og behov for kreativitet og fantasileg har bidraget med værdifulde input i løbet af designprocessen, og resultatet er legetøj i langtidsholdbart træ, som både inspirerer og understøtter børns udviklingsmæssige behov, forklarer Carsten Dan Madsen.

Fra passiv til aktiv

En af de eksperter, der har hjulpet Flexa i udviklingsfasen, er familievejleder Lola Jensen. Hun peger på, at mange af de nye produkter lægger op til aktiv leg.

 – Alt for meget legetøj bliver i dag lavet med det formål at tilbyde passiv underholdning, og det er en skam, for det udvikler slet ikke børnene på samme niveau, forklarer hun.

Derfor rummer Flexa Play blandt andet et klatretårn designet til at imødekomme de 2-3-åriges ukuelige klatrelyst, lige som kollektionen byder på musikinstrumenter samt et rummeligt legebord, der skal give de mindste mulighed for at skabe ting i fællesskab.

Foruden Lola Jensen har to andre eksperter bidraget til den nye legetøjssatsning. Den ene er ergoterapeut og opfinder af tumlastik-konceptet, Mette Vainer Wegloop, mens Jørn Martin Steenhold er forfatter og forsker i børns leg og udvikling. Alle tre deler desuden ud af deres tips, råd og ideer på det nye onlineunivers for forældre, Flexa Insight,der følger med den nye produktsatsning.

 – På Flexa Insight kan man få Mettes ideer til sjove lege, der træner dit barns balance og kropskontrol. Som forældre kan man søge på sit barns specifikke aldersgruppe og for eksempel finde Lolas nyttige tips til en rolig ulvetime. Eller man kan dykke ned i emner såsom puslespil og billedlotteri og få Jørn Martins forklaring på, hvordan spil egentligt bidrager til børns kognitive udvikling, fortæller Carsten Dan Madsen.


Foto: Flexa

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125