23948sdkhjf

Færre danske detail-kæder trækker læsset i udlandet

Der bliver flere danske butikker i udlandet, men færre kæder. Jysk hører fortsat til blandt de mest ekspansive.
Nye tal fra Retail Institute Scandinavia viser, at der i 2011 var i alt 9.199 danske butikker i udlandet, hvilket svarer til en stigning på 7 procent sammenlignet med 2010.

Samtidig viser tallene dog, at det er færre kæder, der trækker læsset. Mens antallet af butikker er steget, er antallet af kæder med udenlandsk tilstedeværelse nemlig faldet fra 84 i 2008 til 68 i 2011. Det skriver Børsen.

- Det tyder på, at vi har nogle stærke koncepter og brands, som kan styrke den danske eksport. Dansk detailhandel har i den grad ligget underdrejet af krisen. Derfor er det positivt, at kæderne til gengæld kan ekspandere i udlandet, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft, til Børsen.

Møbel- og sengetøjskæden Jysk hører stadig til blandt de største succeshistorier. Med sine 1.803 udenlandske butikker var man i 2011 den næststørste danske detailkæde i udlandet kun overgået af tøjgiganten Bestseller. For Jysk var der tale om en stigning på hele 297 butikker sammenlignet med 2009.

Også møbelkæden Boconcept er med sine 255 butikker at finde i top 10 over danske detailkæder i udlandet, nemlig på en ottendeplads. For Boconcepts vedkommende var der tale om en stigning på 15 butikker sammenlignet med 2009.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125