Brandvarmt hjemmemarked vejede op for eksportlussing til de danske vinduesproducenter
Mens de danske dør- og vinduesproducenterne sidste år tabte stort på de udenlandske gynger, kom karussellen på hjemmemarkedet til gengæld op i fart og afbødede faldet. Og siden er det for alvor gået stærkt.
Det viser en ny brancheanalyse, Wood Supply har udarbejdet på baggrund af 23 årsregnskaber fra danske dør- og vinduesproducenter med mere end 50 ansatte.
Analysen kort fortalt
Fire af de seks virksomheder, der oplyser omsætning, har vækst på toplinjen. Den samlede omsætningsvækst for de seks virksomheder lyder på 9 pct., men fjerner man Dovista fra ligningen, reduceres vækstraten til 1,4 pct.
Ser man på bruttofortjenesten, oplever tre ud af fire fremgang. Samlet set stiger bruttofortjenesten med 14 pct., men igen er Dovista absolut højdespringer med en stigning på næsten 1900 pct., der skyldes, at Velfac og Rationel er blevet fusioneret ind i Dovista A/S. Uden Dovista lyder den samlede stigning i bruttofortjenesten på 4,4 pct.
Antallet af ansatte i branchen er faldet med 0,8 pct., hvis Dovista udelades. Her er det især nordjyske Idealcombi, der med et fald i ansatte på 11 pct. er med til at trække ned, men blot hver anden virksomhed i analysen øgede sidste år medarbejderstaben.
På bundlinjen har syv ud af ti fremgang, når man ser på resultater før skat. Samlet stiger branchens resultater med 13 pct., og fraregner man Dovista, der har haft store omkostninger i forbindelse med den interne omlægning, og derfor ender i rødt, er stigningen på 14 pct. Det er den største stigning i fem år.
Tre af de 23 virksomheder kom ud af regnskabsåret med underskud. Det gælder Dovista, der havde store omkostninger i forbindelse med omlægningen, Frederik Pedersen Alu-Glas, der kæder tabet sammen med manglende indtjening på enkelte større entrepriseopgaver, samt STM Vinduer, hvis resultat var negativt påvirket af store straksafskrivninger i forbindelse med nedlukningen af et udviklingsprojekt.
Den samlede soliditetsgrad er faldet 3 pct., men ligger med et gennemsnit på 46,6 pct. fortsat på et fornuftigt niveau.
Her er langt hovedparten vokset på omsætning eller bruttofortjeneste, mens der på bundlinjerne er tocifrede vækstrater og den største samlede stigning i fem år. Samlet steg årets resultat før skat med 13 pct., og fraregner man Dovista, hvis regnskabsår grundet bekostelige interne omlægninger endte i minus, lyder den samlede stigning på 14 pct.
Vind i sejlene
Hos brancheforeningen Vinduesindustrien genkender man billedet af en branche, der fik ekstra dansk vind i sejlene af pandemien. Det fortæller formand Claus Arberg.
– I starten var vi selvfølgelig bekymrede for, hvordan det ville påvirke salget, men som leverandører til byggeriet har vi virkelig været begunstiget af det fortsat høje aktivitetsniveau. Vi kunne mærke, at de private brugte meget tid i hjemmene og fik sat gang i renoveringsprojekter, og at regeringen valgte at hæve anlægsloftet i kommunerne, fik betydning for de store projekter, forklarer han og fortsætter:
– Desuden fik Landsbyggefonden mulighed for at yde mere i tilskud til renovering af almene boliger, og så satte de trumf på ved at hæve håndværkerfradraget, så det ene med det andet gjorde, at vi er fløjet afsted lige siden.
Samlet set har det ifølge Johny H. Jensen, adm. direktør i Vinduesindustrien, medført, at den samlede branche sidste år oplevede en vækst i omsætning på knap 3 pct. på det danske marked.
– Så det er tilfredsstillende, når man tager højde for, hvordan eksporten udviklede sig i samme periode, vurderer han.
Eksporten i bedring
Ser vi på eksporten, er historien nemlig en ganske anden. Her faldt den samlede omsætning ifølge Vinduesindustrien 18 pct. sammenlignet med 2019, og ifølge Johny H. Jensen kan også denne udvikling føres tilbage til pandemien.
– Storbritannien og Irland udgør stadig et stort eksportmarked for de danske producenter, og i modsætning til herhjemme oplevede vi en voldsom opbremsning på de markeder, forklarer han.
Det ramte blandt andet Idealcombi i Hurup Thy, der indgår i analysen med deres 2019/20-regnskab.
Her var der fald på både top- og bundlinje, og direktør og medejer Martin Søgaard forklarede i den forbindelse, at det især skyldtes forårets corona-nedlukninger af de britiske byggepladser.
– Det resulterede i, at vi i en periode måtte skrue ned for produktionen og hjemsende en hel del medarbejdere, lød det fra Martin Søgaard tilbage i december, hvor direktøren fortsat oplevede, at meget var sat på hold i det britiske.
Ifølge Johny H. Jensen er det dog siden lysnet på eksportfronten.
– Ser vi på 2. kvartal af 2021, har vi oplevet en vækst på eksporten på 113 pct. sammenlignet med sidste år, og år til dato er eksporten vokset med 50 pct., afslører han.
Bagsiden af medaljen
Også i det danske er væksten fortsat ind i 2021. Både seneste kvartal og årets første seks måneder samlet bød på en vækstrate på 10 pct. sammenlignet med 2020, fortæller Johny H. Jensen.
– Og der er stadig en god efterspørgsel, men det er svært at sige noget om, hvor længe den bliver ved. Generelt lader holdningen til at være, at det måske nok er toppet, så stigningstakten kommer til at flade lidt ud nu, vurderer han.
Og måske er en afdæmpning ikke kun af det onde. I hvert fald slås industrien i øjeblikket på lige fod med andre brancher med konsekvenserne af den voldsomt eskalerede efterspørgsel.
– Situationen med forsyningskæderne bliver værre og værre. Der kommer stadigt flere komponenter på den røde liste, ligesom prisstigningerne vælter ind, fortæller Claus Arberg.
Han har igennem 23 år været direktør hos nordvestjyske Hvidbjerg Vinduet, og har således problematikken tæt inde på livet i det daglige. Og Claus Arberg kan ikke genkalde sig at have stået i en lignende situation.
– Vi har før oplevet, at det er gået rigtig stærkt, men i de tilfælde har leverandørerne bare kunnet skrue op og levere mere. I dag er det en kamp overhovedet at skaffe råvarer og komponenter, og vi er konstant bekymrede for at komme til at mangle et eller andet – selv hvis det bare er en skrue eller et beslag, kan det risikere at betyde, at vi ikke kan levere til kunden, fortæller han.
En ny normal venter
Claus Arberg peger på, at de voldsomme prisstigninger på byggematerialer også kan medvirke til at lægge en dæmper på det høje aktivitetsniveau.
– Mange kommuner har allerede meldt ud, at de lige venter lidt med nogle projekter, både på grund af priserne, men også fordi det er svært at skaffe håndværkere. Når kommunerne melder ud, kan det lede til, at andre projekter også bliver sat på hold, og det vil lægge en automatisk dæmper på markedet, vurderer han.
Og skal han spå om fremtiden for branchen, er tiden før brexit og pandemi ifølge Claus Arberg en fornuftig rettesnor.
– Det er jo et spørgsmål om, hvor meget af den ekstraordinært store efterspørgsel, der forsvinder, og hvor meget der bliver. Der er fortsat stor aktivitet på renoveringer og blandt håndværkere, men vi ved godt, at det ikke bliver ved at tordne op, men nok snarere finder tilbage til niveauet før corona, siger Claus Arberg og fortsætter:
– I årene 2014-16, før eksporten begyndte at vige på grund af brexit, lå vi med vækstrater på 3-7 pct., og det niveau mener jeg, er realistisk at finde tilbage på. Som producenter af vinduer og døre er vi begunstiget af, at vi er med på den grønne dagsorden, som det offentlige også taler ind i med eksempelvis renoveringer. Det er en dagsorden, jeg forestiller mig, vil være aktuel mange år frem i tiden, så jeg tror og håber, at vi får en blød landing oven på den corona-ophedning, vi har set.