23948sdkhjf

Møbelproducenter i søgelyset: 900 industrigrunde skal tjekkes for skadeligt giftstof

Produktionsvirksomheder i træ- og møbelindustrien risikerer nu at blive indblandet i den verserende PFOS-skandale. 

Problemet med det sundhedsskadelige fluorstof PFOS er mere omfattende end hidtil antaget og kræver ekstra ressourcer til oprydning. Sådan lyder det fredag fra Danske Regioner.

I sidste uge oplyste organisationen, at man i samarbejde med kommunerne har kortlagt 145 nuværende og tidligere brandøvelsespladser.

Pladser, der skal undersøges nærmere for eventuelt indhold af PFOS, som har været anvendt i brandslukningsskum.

Tilsvarende har Forsvaret peget på 43 steder, så det samlede antal pladser, som skal tjekkes, er 188.

Men stoffet har ikke kun været anvendt i skum i brandslukningsudstyr.

Også en række industrivirksomheder har anvendt det. Det drejer sig ifølge regionerne om jern- og metalvareindustri, træ- og møbelindustri, lossepladser samt renserier.

Regionerne har udtaget prøver for PFAS - en betegnelse for den gruppe af stoffer, som PFOS hører under - på knap 1100 lokaliteter.

På 82 procent af dem - svarende til cirka 900 grunde - er der påvist et eller flere stoffer fra PFAS-gruppen.

- Lokaliteterne skal undersøges grundigt, og vi prioriterer de steder, hvor der vurderes at være den største risiko, først, siger Bente Villumsen, leder af regionernes Videnscenter for Miljø og Ressourcer, i en pressemeddelelse.

Det står også klart, at en tredjedel af lokaliteterne har et forhøjet indhold af PFAS-stoffer i grundvandet.

32 procent af lokaliteterne overskrider ifølge regionerne indholdet af PFAS-stoffer i grundvandet med en faktor 10.

Det betyder, at der skal sættes undersøgelser i gang og oprenses på mange flere lokaliteter end hidtil antaget.

Det er en ressourcekrævende opgave, lyder det fra Danske Regioner.

Organisationen kræver i første omgang 100 millioner kroner ekstra afsat på finansloven til at løse opgaven.

- Det her er udtryk for, at vi står med en helt enorm opgave i forhold til at beskytte vores drikkevand, siger Heino Knudsen (S), formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer, til Ritzau.

Opgaven med at undersøge og rense op kan ifølge formanden ikke klares inden for den nuværende ramme, der er afsat til jordforureningsopgaver.

Er der grund til bekymring hos borgere, der bor i nærheden af de 900 grunde?

- Der er ikke noget, der på nuværende tidspunkt indikerer, at borgerne skal være særligt nervøse. Men vi vil meget gerne sætte ekstra fart på undersøgelserne, så vi kan give en større tryghed til borgerne.

Flere partier på Christiansborg har givet udtryk for, at de ønsker indsatsen for at kortlægge PFOS-forurening opprioriteret.

Miljøminister Lea Wermelin (S) vil have "vendt hver en sten" og erklærer sig villig til en dialog om løsningen af opgaven:

- I dag får regionerne hvert år lidt mere end 400 millioner kroner til at løse opgaven med jordforurening.

- Og når kommuner og regioner har været hele vejen rundt, er jeg selvfølgelig åben over for dialog. Der skal være tryghed omkring, at danskere ikke bliver syge af PFAS-stoffer, siger hun i en kommentar.

PFOS blev brugt i brandskum, tæpper og emballage:

Problemet med det sundhedsskadelige stof PFOS er mere omfattende end hidtil, vurderer Danske Regioner.

Organisationen har kortlagt 900 grunde, hvor der er påvist et eller flere stoffer fra PFAS-gruppen, der er en betegnelse for den gruppe af stoffer, PFOS hører under.

Her kan du læse om PFOS, der siden 2011 har været forbudt.

  • 1949: PFAS (perflourerede alkylsyreforbindelser, red.) sættes i produktion af virksomheden 3M. Stofferne bruges eksempelvis i overfladebehandling af tekstiler.
  • 1966-2000: PFAS bruges mere og mere i industrien. Eksempelvis til tæpper, møbler, teflon, rengøringsmidler, maling, brandskum og emballering af fødevarer.
  • 2000: Forskere får mistanke om sundhedsskade ved PFAS-produkter. PFOS udfases af 3M efter fund i miljøet.
  • 2006: PFOS forbydes i brandskum, men restlagre må bruges frem til 2011.
  • 2011: Al brug af PFOS forbydes.
  • 2015: EU og Danmark indfører grænseværdier for PFAS i miljøet.
  • 2020: Forbud mod PFAS i fødevareemballage i Danmark. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA fastsætter nye lavere værdier for PFAS i fødevarer.

Miljøstyrelsen sænker samme år grænseværdier for PFAS i drikkevand.

  • Februar 2021: Slagelse Kommune udpeger brandskolen i Korsør som kilde til udledning af PFOS med spildevand fra Korsør Renseanlæg.
  • Marts 2021: En analyse foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser, at kød fra kvæg fra Korsør Kogræsserforening indeholdt PFOS i så store mængder, at der ifølge instituttet er en "væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at indtage det".
  • Juli 2021: Miljøstyrelsen indfører nye kvalitetskriterier for PFAS i jord og grundvand.
  • August 2021: Blodprøver afslører, at 118 af 187 borgere fra Korsør, der har indtaget kalvekød fra kogræsserforeningen, har forhøjede værdier af PFOS i kroppen.
  • September 2021: Danske Regioner offentliggør en oversigt over 145 nuværende og tidligere brandøvelsespladser, hvor der kan være anvendt brandslukningsskum med indehold af PFOS.

Tilsvarende har Forsvaret udpeget 43 lokaliteter, så der samlet set er tale om 188 steder, der skal undersøges nærmere.

Danske Regioner oplyser 17. september, at yderligere 900 industrigrunde er kortlagt med indhold af et eller flere stoffer fra PFAS-gruppen. Disse grunde skal undersøges nærmere med henblik på eventuel oprensning.

Kilde: Kilder: Danske Regioner, DR og Jyllands-Posten

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093