23948sdkhjf
Annonce

Emballagevirksomhed i eksplosiv fremgang: Man skal lige knibe sig selv i armen

For et år siden måtte Tommas Jensen, indehaver af sydvestjyske Dansk Eksport Emballage, dele fyresedler ud til halvdelen af sine ansatte, efter corona havde sat en øjeblikkelig stopper for ordreindgangen i Føvling. Blot to måneder senere var vinden vendt, de fyrede genansat og to nye kunder betød, at indehaveren endda måtte på jagt efter yderligere fem medarbejdere. Og siden er det kun gået fremad.

Læs også: Ny sav sparer en mands arbejde på emballagefabrik

Således kan Tommas Jensen om to uger se frem til at lukke bøgerne på det bedste kvartal nogensinde. Omsætningen er vokset 40-60 pct. sammenlignet med samme periode i 2020, og selvom det er bare fire måneder siden, virksomheden byggede nyt lager, er der akut brug for mere plads i Føvling.

Det skriver JydskeVestkysten.

Tommas Jensen fortæller til avisen, at man derfor har søgt byggetilladelse til et nyt lager på 425 kvm. I første omgang er det dog planen at nøjes med et teltlager, for det er i øjeblikket særdeles svært at forudsige, om den eksplosive vækst fortsætter.

– Vi er i en branche, hvor vi dårligt kan se 14 dage frem i tiden. Sådan rykker det lige nu, og det er jo fantastisk, men man skal jo lige knibe sig selv i armen for at mærke efter, om det bare er en drøm. Vil det her vare ved? Ja, det håber vi allesammen. Man ved det jo ikke, men vi regner med det, lyder det fra fabriksindehaveren.

Kommenter artiklen
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.126