23948sdkhjf

Tømrermester jagter brandsikre løsninger

Skal det innovative træbyggeri udbredes er der brug for præaccepterede løsninger - dem er Jakobsen Huse med til at udvikle

Jagten på brandsikre løsninger til træbyggeriet er gået ind. Og forrest er tømrermesterparret Rune og Maria Jakobsen med deres byggefirma Jakobsen Huse. Siden 2015 har de specialiseret sig i bygge bæredygtige træhuse. Hidtil mest som enfamilieshuse, men nu også større byggerier.

Jakobsen Huse har lige afleveret Botilbud Syvstjernevænge, et 450 kvm. institutionsbyggeri til Furesø Kommune. Og man er netop gået i gang med Botilbud Søndersø, et identisk byggeri, men på knapt 1000 kvm. Begge i træ og i de konstruktioner Jakobsen Huse altid bygger deres huse i.

– Det er en skeletvæg isoleret med indblæst træfiber. Yderst med vindgips og skifferfacade og inderst en OSB plade og gips ind mod rummet. Vi bruger ikke dampspærre, for de materialer, vi benytter, kan alle håndtere fugt, så det ikke er nødvendigt med dampspærre. Da alle materialerne kan optage og afgive fugt, bliver det er en konstruktion, der i princippet kan ånde. Det påvirker indeklimaet positivt, fortæller Rune Jacobsen.

En varmepumpe klarer opvarmningen og ventilationsvinduer sørger for luftskiftet. Og konstruktionen er langtidsholdbar, ifølge erfaringerne fra Jakobsen Huse.

 – Når vi åbner nogle af vores gamle huse for at sætte en ny dør eller et vindue i, så er alt inde i væggen knastørt. Der er slet ingen fugtophobning, så materialerne og hele huset vil holde i mange, mange år.

Høj brandsikkerhed

Den måde at bygge på, er der efterhånden flere byggevirksomheder, der har taget op. Og selv om det er ældgamle byggematerialer sat sammen på en simpel måde, så er det alligevel en ny og innovativ kombination i forhold til dansk byggeskik. Og som man endnu ikke har anerkendt som en præaccepteret løsning i brandteknisk forstand.

– Hver for sig er det jo materialer, der kan brænde. Men kombineret på den her måde, er brandsikkerheden meget høj, mener vi. Sådan en væg er ganske enkelt utrolig svær at få til at brænde, siger Rune Jakobsen og forklarer:

– Træfiberisoleringen er i sig selv robust over for brand, den forkuller på overfalden snarere end den brænder. I vores elementer er den samtidig så tætpakket, at den nærmest bliver til et massivtræelement.

Skiller man et element, står isoleringen af sig selv, fortæller Rune Jakobsen.

– Så det er ikke sådan en løs slags granulat, der sætter sig og efterlader huller i isoleringen. Det gør, at vægelementerne er højisolerende, og når vi fuger samlingerne mellem gulv og loft, så klarer de også nemt de skrappeste tæthedskrav.

Testes i et forskerprojekt

Nu skal det så testes, om vægelementerne også er så brandsikre, at de kan blive til præaccepterede løsninger, som resten af byggebranchen kan bruge som teknisk fælleseje. Den opgave står Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) for - som led i et forskningsprojekt.

– Mange af de materialer, der bruges i bæredygtige løsninger, brænder bare bedre end beton og mursten. Så vi vil meget gerne undersøge om de brandteknisk er i orden. Så vi kan bygge bæredygtigt uden at gå på kompromis med sikkerheden, fortæller Claus Langhoff, projektleder hos DBI.

Han udvikler brandsikre byggeløsninger og deltager i en GTS-forskningskontrakt, som DBI har indgået for at teste bæredygtige eksempelløsninger, der kan udbredes til hele byggebranchen: Dokumenteret brandsikkerhed for bæredygtigt byggeri.

– Vi vil se, om der er nogle fælles træk ved det at bygge bæredygtigt og brandsikkert. Botilbud Søndersø er det første eksempelbyggeri, vi tester, for at se hvordan konstruktionerne lever op til de brandtekniske krav. Målet med projektet er at samle erfaringer, som til sidst kan blive til præaccepterede løsninger, siger Claus Langhoff.

Konkurrencedygtige løsninger

Konkret brandtestes ydervægskonstruktionen, en bærende skillevæg og loftskonstruktionen fra Botilbud Søndersø. Konstruktionerne skal som udgangspunkt modstå brand i 60 minutter jf. kravet i BD60.

På enkelte steder i byggeriet udfører man konstruktionerne med tre lag gips udvendigt for at øge brandmodstanden yderligere. Men unikke tilpassede løsninger til det enkelte byggeri kan ikke bruges som præaccepterede løsninger, derfor skal konstruktionerne testes igennem og deres brandtekniske egenskaber dokumenteres.

– Vi håber selvfølgelig, at standardløsningerne består testen. Det kan føre til, at vi lettere kan bygge på den her måde fremover. Og det er jo sådan alt godt byggeri burde være, lyder det Rune Jakobsen.

– Det er egentlig ikke et problem for os at bygge enfamilieshuse. Men på byggerier, som det her bliver det meget dyrt og langsommeligt, hvis vi ikke har præaccepterede løsninger at bygge med og i stedet skal have beregnet brandsikkerheden hver gang.

Skal virksomheder som Jakobsen Huse dokumentere brandsikkerheden i hvert enkelt byggeri, er det måske fristende for en bygherre at vælge andre konstruktioner og materialer at bygge med. Og så er det op ad bakke for det bæredygtige træbyggeri, frygter Rune Jakobsen.

  BRAND OG BÆREDYGTIGHED

 Biobaserede og cirkulære løsninger har et stort potentiale for at reducere CO2-udledningen i en bygnings levetid. Men pga. usikkerheder i den danske byggebranche i forbindelse med projektering, anvendelse og vedligehold har de ikke vundet bredt indpas.

  • De barrierer skal DBI som GTS-institut være med til at minimere. GTS-institutter er Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, som Uddannelses- og Forskningsministeriet støtter økonomisk.
  • DBI har indgået en forskningskontrakt, der skal bidrage med ny viden og data om adfærd ved evakuering og om brandegenskaber i biobaseret og cirkulært byggeri. Det skal omsættes til metoder og værktøjer, der kan dokumentere brandegenskaber og bruges til at udarbejde brandstrategier, LCA (Life Cycle Analysis), LCC (Life Cycle Cost) og driftsplaner.
  • Data og værktøjer skal anvendes i konkrete projekter, som skal vise, at de brandtekniske udfordringer ved biobaseret og cirkulært byggeri kan overkommes.

Kilde: DBI

Artiklen er skrevet af Wood Supplys søstermedie Mestertidende som en del af et større tema i specailtillægget Paskram

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079