23948sdkhjf

PEFC: Vi kan godt kompensere for den urørte skov

Efterspørgslen på certificeret træ er for opadgående, men de danske skove kan godt følge med – også i fremtiden.

Sådan lyder budskabet fra certificeringsorganet PEFC Danmark, der de seneste tyve år har oplevet en vækst i efterspørgslen på certifikatet, der dokumenterer bæredygtig skovdrift.

Efter det fra politisk side blev besluttet at udlægge mere af Naturstyrelsens skov som urørt skov, har en del danske savværker meldt om mangel på certificeret træ. Men hullet i markedet kan fyldes af private skovejere, vurderer PEFC.

– Udover Naturstyrelsens skove, er der næsten 100.000 hektar PEFC certificere skove, der kan forsyne det danske marked med bæredygtigt træ og flere er på vej. Væksten i det PEFC-certificerede skovareal vil kompensere for de områder Naturstyrelsen udlægger til urørt skov, fastslår Palle Thomsen, formand for PEFC Danmark.

Skovbrug er langtidsplanlægning, men det betyder ikke at byggeriet skal vente generationer på at få leveret bæredygtigt træ. En PEFC-certificering er et frivilligt værktøj til skovejerne, der gerne vil dokumentere bæredygtigt skovbrug og følge en række principper for at øge og bevare skovens biodiversitet, tage sociale hensyn samt styrke skovens positive bidrag mod klimaforandringer.

– Det danske marked kan forsynes med bæredygtigt træ fra de PEFC-certificerede skovejere, som frivilligt har valgt at omstille deres skovbrug. Jeg synes, at det er vigtigere at diskutere, hvordan vi får flere virksomheder til at stille krav til bæredygtigt træ end at diskutere, om markedet kan mættes af dansk træ, fortæller Palle Thomsen.

Krav til restproduktet

Certificeringsorganet peger også på, at det i efteråret 2020 blev politisk besluttet at stille krav til bæredygtig træbiomasse, hvilket betyder, at flere skovejere vil blive certificerede, og da træ til biomasse er et restprodukt, giver det mulighed for at afsætte mere træ til produktion af huse og møbler i fremtiden.

Også på verdensplan oplever PEFC vækst, og i dag er 75 pct. af de certificerede skove PEFC-certificerede. I Danmark er vi længere fremme, og PEFC står for tæt på 100 pct. af de certificerede skove, og dækker et areal på næsten halvdelen af skovarealet. Så skove og træer kan både nu og i fremtiden efterspørges af markedet.

–  Markedet kan få bæredygtigt træ og vi ved, at mange virksomheder er certificeret efter de to største certificeringsordninger, hvilket betyder, de har fleksibilitet i deres indkøb og på markedet. Inkluderende indkøbspolitiker er med til at fremme bæredygtigt skovbrug, og det gør virksomhederne mindre sårbare overfor ændringer i skovbruget, som vi eksempelvis ser nu med Naturstyrelses ændrede drift, slutter Palle Thomsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078