Omlagt skov kan ramme danske materialeproducenter
Mens flere danske byggematerialeproducenter lige nu omlægger store dele af produktionen med fokus på at øge mængden af træ i deres produkter, planlægger Miljø- og Fødevareministeriet at reducere antallet af nåletræsplantager, der er afgørende for byggevirksomhederne. Det får nu foreningen Træ i Byggeriet til at råbe vagt i gevær.
Med et stort EU-projekt til knap 100 millioner kroner vil Miljø- og Fødevareministeriet og en række partnere sætte fart på at omdanne nåletræsplantager til varierede skove. Det skal ifølge ministeriet gøre skovene mere robuste over for klimaforandringerne og samtidig fremtidssikre produktionen af bæredygtigt træ.
Dansk selvforsyningsgrad falder
Hos foreningen Træ i Byggeriet er man langt henad vejen enig i de mange fordele, det vil medføre, men indsatsen vækker samtidig bekymring. Flere af landets byggematerialeproducenter anvender nemlig nåletræsplantager til deres produkter, og det kan derfor have negative produktionskonsekvenser, også for miljøet, hvis man reducerer antallet af nåletræsplantager i landet.
– Rigtig mange danske byggematerialeproducenter arbejder lige nu på at omlægge store dele af produktionen med fokus på at øge mængden af træ, da træ er en fornybar råvare, der kan bidrage til at nedbringe landets samlede CO2-udslip. I den forbindelse er nåletræ et utrolig brugbart materiale, da det blandt andet er nemt at bearbejde og samtidig velegnet til mange konstruktionsformål på grund af sin styrke, fortæller Træ i Byggeriets sekretariatsleder, Lauritz Rasmussen, og fortsætter:
– Reducerer ministeriet således antallet af nåletræsplantager, falder den danske selvforsyningsgrad, og mange danske virksomheder risikerer på sigt at blive presset på råvarer, hvis indsatsen er et udtryk for et generelt fokusområde hos ministeriet i fremtiden. Derfor vil vi opfordre til, at man i de fremtidige planer for landets skove i højere grad også kigger på, hvilke udfordringer omdannelsen måske kan skabe for danske virksomheder og ikke mindst landets samlede CO2-regnskab.
Troldtekt: Medaljen har en bagside
En af de virksomheder, som deler bekymringen, er byggematerialeproducenten Troldtekt. Virksomheden producerer nemlig akustikplader bestående af blandt andet rødgran fra lokale private, kommunale og statslige skove og er en af de største forbrugere af træarten i Danmark.
– Vi kan sagtens se, at der er mange fordele i at omdanne skovene, men der er også en bagside af medaljen, som man bliver nødt til at forholde sig til på sigt – nemlig at træindustrien bruger en stor del af nåletræsplantagerne til træprodukter, som skaber et mere bæredygtigt byggeri, fortæller administrerende direktør i Troldtekt, Peer Leth.
– Her er det vigtigt, at vi ikke gør træarten til en mangelvare i Danmark i fremtiden. Skal vi først til at importere det fra andre lande, påvirker det nemlig ikke alene danske arbejdspladser, lokal produktion og lokale råvarer, som er lig med forsyningssikkerhed, men giver også et større CO2-aftryk, da import er forbundet med væsentlig mere transport, fortsætter Peer Leth, der bakkes op af Lauritz Rasmussen.
– Hvis vi som land skal nå Klimarådets mål om en reduktion på 70 procent af CO2-udledningen i 2030, må politikerne for alt i verden ikke glemme byggebranchen og ikke mindst trævirksomhederne, som kan spille en afgørende rolle. Træprodukter er nemlig gode til at give CO2-kreditter i det nationale regnskab, da det er en fornybar ressource, som lagrer kulstof, forklarer Lauritz Rasmussen og fortsætter:
– I den forbindelse er det måske også værd at notere sig for politikerne, at hvis træprodukterne skal tælle positivt med i den danske afrapportering af vores CO2-udledning, er det vigtigt, at virksomhederne anvender træ fra egne skove. Importerer vi det fra eksempelvis Sverige, så er det Sveriges CO2-regnskab, der får bonuspoint, og vi får således endnu sværere ved at nå den samlede målsætning i 2030. Men det har naturligvis kun betydning for selve registreringen, og ikke – hvad der er vigtigst af alt – klodens samlede regnskab.
Innovation er nødvendigt
Bliver reduktionen af mængden af nåletræsplantager med træarter som sitkagran og rødgran en generel tendens fremover, opfordrer foreningen til, at der tænkes i hjælpeordninger til virksomhederne.
– Træ er ikke bare træ. Der er enorme forskelle på arterne, og hvordan de kan anvendes i byggebranchen. Ønsker man derfor at bevæge sig væk fra nåletræsplantager, er det vigtigt, at man skærper fokus på forskning og innovation på området, så virksomhederne kan få hjælp til at se muligheder i andre træarter, forklarer Lauritz Rasmussen.
– Fra 1994 til 2008 var der eksempelvis produktudviklingsordningen, hvor danske virksomheder fik tilskud til produktinnovation, så der var motivation for at forsøge at fremme brugen af træ i byggeriet. På samme måde kan der blive behov for hjælpeordninger og penge til at fremme idérigdom, så man kan imødegå de udfordringer, der kan være forbundet med at ændre det træudbud, som mange danske virksomheder lige nu er dybt afhængige af, slutter han.
Som en del Miljø- og Fødevareministeriets projekt skal der i cirka 80 skove sættes yderligere fart på omlægningen af 3.800 hektar statsskov og 400 hektar privat skov til mere varierede skove.