23948sdkhjf

Bolia på vej med rekordregnskab

Markant international vækst baner vej for et nyt rekordregnskab, når tallene for 2010/11 offentliggøres i januar.
Den danske møbelkæde Bolia.com har i løbet af 2011 haft en samlet international salgsvækst på 30 % og vil i løbet af januar fremlægge rekordregnskab for 2010/11.

Adm. direktør Lars Lyse Hansen, der står i spidsen for Bolias 26 butikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, er ikke i tvivl om, hvorfor det er lykkedes at skabe vækst i en tid, hvor mange møbelvirksomheder har det svært:

- Nytænkning, design, skøre idéer og humor ligger i vores DNA, og vi elsker at give os selv nye udfordringer og afprøve nye områder i alt, hvad vi gør. Bygget på en platform af fornuftigt købmandskab er det den væsentligste faktor for vores meget positive udvikling, siger han.

Vil genskabe butikskonceptet
Som det næste tiltag åbner Bolia.com en ny konceptbutik i centrum af Oslo den 27. december. Det overordnede tema for butikken er ”City Meets Nature”, og kunderne vil opleve disse to kontraster gennem alt fra design og materialer, over lyde og dufte, til nye banebrydende IT-løsninger:

- Vi har givet os selv den udfordring at genskabe vores butikskoncept og åbne den mest innovative, inspirerende og elskelige møbelbutik nogen sinde set – med det mål at give vores kunder en unik og spændende oplevelse som de ikke glemmer, siger Lars Lyse Hansen og fortsætter:

- Vi tror på, at succes i detailhandelen skabes ved at skabe en kollektion og butiksoplevelse i topklasse solidt integreret med webshop og sociale medier, og vi tager endnu et skridt i denne retning med vores nye butikskoncept, slutter Bolia-direktøren.
Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078