23948sdkhjf

Svane Køkkenet udfordrer high-end markedet med første snedkerkøkken

Den 5. september har Svane Køkkenet premiere på sit nyeste køkkendesign, S12 Raw Limited Edition. Med lanceringen af sit første arkitekttegnede snedkerkøkken udvider brandet sit sortiment til den øvre del af markedet og udfordrer danske snedkerkøkkener og internationale luksusbrands.

– Svane Køkkenet står stærkt som et af de mest kendte og mest innovative køkkenbrands hos forbrugerne, og vi tager afsæt i den position til at introducere et køkkendesign målrettet et særligt luksussegment, siger kædechef Michael Oversø

I forvejen omfatter Svane Køkkenets brede sortiment de fleste prisklasser, men for at kunne tilbyde den fulde palette lanceres en såkaldt ”limited edition” i S12 Raw-serien. Nyheden præsenteres primo september i de danske butikker og til oktober i Norge.

Solgt inden premieren

–  Ønsket om at skabe det ultimative køkkendesign i en ekstraordinær forfinet kvalitet udført i vores eksisterende produktionsanlæg i Vestjylland, og takket være dygtige produktionsfolk er det lykkedes at sikre en høj finish, så det med rette kan bære betegnelsen snedkerkøkken, siger Michael Oversø.

Kædechefen glæder sig til at se forbrugernes modtagelse af dette helt unikke køkkendesign, og allerede inden designet er blevet markedsført og vist i butikkerne, er der ifølge køkkenproducenten blevet solgt flere køkkener.

S12 RAW Limited Edition Raw er årets anden nyhed i Svane Køkkenets Nyhedskollektion 2020, og det designbeskyttede køkken er resultatet af en løbende videreudvikling af det første rammekøkken S12, der siden lanceringen i 2012 hele tiden fundet nye former, farver, materialer og kombinationer.

Nu kombineres designet i et fuldfineret korpus med massive egetræsfronter med en rå og mørk overfladebehandling, der ligeledes er udviklet af Svane Køkkenets udviklingsteam.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078