23948sdkhjf

Kvalitetskontrol fra hjemmekontoret: Qarma inviterer til gratis webinar

At kvalitetssikring kan være en udfordring, kan mange produktionsvirksomheder skrive under på. Det gælder også for møbelproducenter, og ikke mindst for de, der har lagt produktionen under fjernere himmelstrøg. For sidstnævnte er udfordringen næppe blevet mindre, efter det verdensomspændende coronaudbrud har ført til grænselukninger og rejserestriktioner, men nu rækker aarhusianske Qarma en hjælpende hånd ud til virksomheder, der ønsker tips og tricks til en bedre kvalitetssikring på distancen.

Det sker gennem et gratis webinar, hvor Qarma blandt andet vil dykke ned i de typiske udfordringer, virksomheder møder, når der skal kommunikeres om kvaliteten på afstand.

– Det kommer til at handle om de spørgsmål, mange står med, når der skal sikres kvalitet på afstand; hvordan du håndterer det, når du ikke har adgang til fabrikkerne og ikke må krydse landegrænser, fortæller Jacob Nedergaard, stifter og adm. direktør i den tre år gamle virksomhed

Qarma har udviklet et smartphone-baseret kvalitetssikringssystem, og en del af webinarets indhold vil kredse om dette, men Jacob Nedergaard understreger, at det langt fra udelukkende bliver relevant for virksomhedens kunder.

Qarma 

Qarma blev stiftet for tre år siden og har base i Aarhus

Virksomheden har udviklet et kvalitetssikringsværktøj til smartphones, som automatiserer meget af arbejdet med at forberede og udføre inspektioner og rapporter. Alt dette sker i dag real-time og rapporter kan tilgås online med det samme.

Kunderne tæller blandt andre virksomheder som Actona Company, Hay, BoConcept, ScanCom og HT Bendix. 

Sidste år blevet der taget mere en 10 millioner billeder med Qarma og det bruges i dag i mere end 35 lande.  Selve løsningen kommer i 14 forskellige sprog og har automatisk oversættelse, så det er let at bruge direkte med leverandører eller eget QC-team.

– Vi kommer ind på emner som, hvad en god tjekliste er, hvilke inspektioner og samples, der skal laves og ikke mindst, hvordan man samarbejder og kommunikerer med sine leverandører om at sikre kvaliteten, fortæller han.

Og særligt kommunikationen er afgørende, hvis man spørger Jacob Nedergaard.

– C’et i QC står som bekendt for ”control”, men hvis jeg kunne vælge, skulle det hellere stå for ”communication” – der er rigtig mange, der har udfordringer med kommunikationen, og det bliver kun sværere på afstand, så det håber vi, at vi kan hjælpe nogle med at blive bedre til, lyder det.

Qarmas webinar løber af stablen den 27. maj kl. 20, og passer tidspunktet ikke, kan interesserede skrive sig op og få tilsendt videoen efterfølgende. Tilmelding sker via linket her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079