23948sdkhjf

Corona tager livet af Brande-virksomhed

WTT A/S, der fremstiller maskiner til træindustrien, er taget under konkursbehandling. Det bekræfter WTT-direktør Peter Klaas overfor Wood Supply.

– Vi har indgivet konkursbehandling for WTT A/S, som er en ren fremstillingsvirksomhed, men vi fortsætter vores aktiviteter i service og engineering, og vi vil også stadig kunne tilbyde leverancer, hvilket så bare bliver i samarbejde med vores underleverandører, fortæller han.

Aktiviteterne ligger i tre forskellige selskaber, så mens WTT A/S er under konkursbehandling, kører WTT Service ApS samt WTT Engineering uanfægtet videre.

Havde forventet et travlt år
At Peter Klaas skulle ende med at begære selskabet konkurs, stod ellers langt fra skrevet i stjernerne ved årets start.

– Vi havde et meget stille år i 2019, men 2020 så rigtig lovende ud; vi havde en fin pipeline af projekter og havde forventet, det ville blive et rigtig travlt år, fortæller trædirektøren.

Det viste sig dog, at pipelinen meget hurtigt svandt ind, da coronavirussen gjorde sit indtog.

– Alle ordrer blev enten aflyst eller skubbet til 2021, så det hang simpelthen ikke sammen for os at stå med et rigtig dyrt værksted, og derfor valgte vi at indgive konkursbegæring, fortæller Peter Klaas.

WTT A/S' seneste offentliggjorte årsregnskab er fra regnskabsåret 2018. Her løb bruttofortjenesten på 4,8 mio., mens der på bundlinjen var et mindre underskud på 266.000 kr. 

Forsidefoto: Colourbox

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094