23948sdkhjf

Kvadrat: Om kort tid ligger et slag og venter på os

Tekstilvirksomheden Kvadrat skruer markant ned for forventningerne, og har nu en ambition om et tab på 10-20 pct. i omsætningen. Det skriver finans.dk

– Årets første tre måneder har været gode for os i den samlede forretning, og vi ligger på budgettet. Så vi har endnu slet ikke i vores forretning mærket et dyk i coronakrisen. Men vi ved, at vores salg traditionelt ligger på bagsiden af konjunkturerne. Derfor forudser vi, at der om kort tid ligger et slag og venter på os, siger adm. direktør Anders Byriel til mediet. 

De dystre udsigter kommer i halen på et 2019, hvor virksomheden præsterede en vækst i omsætningen af 22 pct. Fremgangen er båret af organisk vækst og opkøb. Sidstnævnte har kostet på bundlinjen, der endte på 102 mio. kr. i det forgangne år. 

Et Kvadrat-blik på de lande, der har været hårdt ramt af coronavirus viser, at Kina i de første tre måneder af 2020 er i indeks 26. I Italien, hvor den danske virksomhed ifølge Anders Byriel er markedsleder i forhold til møbelindustrien, venter man på effekten af landets fulde stop. I USA er det stadig Kvadrats plan at åbne showrooms i Los Angeles og New York senere i år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078