23948sdkhjf

Nobia tæt på rekorden: Investerer og sælger fra

HTH investerer et stort tocifret millioninvestering og fortsætter frasalg

Nobia Danmark A/S, der står bag mærkerne HTH, Unoform og Invita, kom sidste år med det stærkeste regnskab nogensinde i køkkenkoncernens historie. Men 2018-regnskabet er kendetegnet ved et lille fald i omsætningen.

Årets resultat efter skat i Nobia Danmark udgør knap 236 mio. kr. mod godt 261 mio. kr. sidste år. Med et fald på 10 procent i resultatet fra den ordinære drift til 305 mio. kr. i 2018, følger et fald i omsætningen på 3 pct. fra 2,64 mia. kr. i 2017 til 2,56 mia. kr. i 2018. 

Om end markedet generelt er aftagende i Norden, peger koncernens salgskurver fortsat opad. 

Ledelsen hos Nobia har derfor forventninger om fremgang i 2019 og vil skrue op for kerneydelserne i HTHs flagshipstores i de større byer, mens ’til-salg’-skilte er på vej i syv HTH-forretninger for at få nye franchise-ejere. 

Fakta: Nobia Danmark

- Nobia Danmark er ejeren bag HTH, Unoform og Invita og blev oprindeligt grundlagt i 1966 af brødrene Hans Henning og Tonny Haahr i Ølgod

- Nobia Danmark har fabrikker i Bjerringbro, Farsø og Ølgod, hvor hovedsædet også har adresse og beskæftiger samlet cirka 1.300 medarbejdere i Danmark

- Fabrikken i Ølgod producerer i dag mere end 1 mio. skabe om året.

- Nobia Danmark A/S er en del af den børsnoterede svenske koncern Nobia AB. 

Ifølge administrerende direktør i Nobia Danmark, Rune Stephansen, kan HTHs nye forretningskoncept, One HTH, allerede aflæses i regnskabstallene i første kvartal i 2019, hvorfor koncernen generelt har forventning om fremgang i det kommende år. 

Tocifret millioninvestering
Koncernen har truffet en strategisk beslutning om at opgradere HTHs flagshipstores, da salg til professionelle og private fortsat sker med høje omdrejninger i et marked, der stort set holder kadencen, lyder det fra Rune Stephansen. 

- De 11 flagshipstores, som både har salg til erhverv og private, og som vi vælger at beholde i eget regi, får en samlet stor tocifret millioninvestering med et totalt nyt forretningskoncept. Det arbejde tager vi hul på allerede her inden sommerferien, siger Rune Stephansen i pressemeddelelsen. Køkkenkunderne vil ligesom tidligere kunne vælge mellem at få deres køkken leveret og monteret af HTH-professionelle eller selv stå for den del.

Skiller sig af med i alt 10 forretninger
Alle forretningsled bliver løbende efterset og justeret. Det betyder - igen – frasalg. 

- De kommende syv forretning, vi sætter til salg, er led i en proces, vi allerede har taget hul på tidligere med tre solgte forretninger til lokale franchise-partnere. Så de i alt 10 forretninger, vi sælger, er med henblik på at få tryk på kompetencer og ressourcer i vores flagshipstores, der både har salg til private og til erhverv, siger Rune Stephansen, og han fortsætter: 

- Vi vil selvfølgelig fortsat eje og beholde udvalgte forretninger rundt omkring i Danmark for at forblive tæt på kunder og markedet. Og populært sagt, for at have hånden på kogepladen, men vi har ikke behov for at eje alle forretninger – og heller ikke i samme antal som tidligere. 

De syv HTH-forretninger, der om lidt bliver sat til salg ligger i Skive, Hillerød, Næstved, Køge, Silkeborg, Randers og i Svendborg, mens forretningerne i Roskilde, Herning, Nykøbing-Falster allerede er solgt. 

Rune Stephansen forventer at have solgt de syv HTH-forretninger inden for de kommende seks måneder.

Nobia Denmark A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 2.560 2.640
Resultat af primær drift 305 339
Årets resultat 236 261
Balancesum 979 1022
Egenkapital 517 542
Overskudsgrad 11,9% 12,8%
Gns. antal fudtidsansatte 1.305 1.302
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109