23948sdkhjf

Design-duo rydder bordet til årets FSC Design Award

For første gang nogensinde vinder ét design begge hovedpriser

Det var to lyshårede kvinder, der tog det helt store fokus til årets FSC Design Award 13.-14. november.

For første gang i konkurrencens historie er det ét design, der vinder begge hovedpriser, Mad & Boligs designpris og FSC Design Award. Det fremgår af en pressemeddelelse.

De suveræne vindere blev Emma Bukhave Vidarsson og Anna Ohmsen fra Kunstakademiets Arkitektskole (KADK) med designet Frames. De var to blandt 51 deltagere i konkurrencen. 

- At dommerne har valgt vores design, er en kæmpe cadeau, som ikke helt kan beskrives. Det er et tegn på, at vores design fungerer funktionelt og ikke bare er godt på billeder, lyder det fra vinderne.

I alt blev 35 designs vurderet af et professionelt dommerpanel fra designbranchen, som oplevede innovative designs lige fra garderobebænke, lamper, reoler og bænk til et altanmøbel.

De mange designs er udviklet af design- og arkitektstuderende fra hele landet, der gav deres bud på fremtidens bæredygtige trædesign hos Aller Media på Havneholmen i København.

En særlig lampe
Vinderdesignet Frames er en pendellampe, der ifølge dommerne er tidløs og dynamisk.

Lampen består af simple trærammer, der udelukkende er fremstillet af FSC-certificeret træ, som understreger designernes fokus på bæredygtighed.

Ifølge dommer Gitte Willemoe Matzen, chef for FDB Møbler hos Coop Danmark A/S, er lampen noget helt særligt:

- Lampen Frames skiller sig ud på en overbevisende måde ved sit magiske dragende design. Lampen inviterer til, at man går på opdagelse i designet, som vil optræde forskelligt hver gang det betragtes. Og så er der en befriende taktilitet over lampen, som er et rungende modsvar til den digitale bølge der også skyller ind over belysning som kategori i dag, siger hun.

Ikke alene designet har haft betydning for, at design-duoen løber med sejren:

- Lampens ansvarlige profil omkring produktion og fragt har naturligvis også vægtet i bedømmelsen – men det er skønt og bekræftende at se design og ansvarlighed gå hånd og hånd i dette design, tilføjer Gitte Willemoe Matzen.

Som vindere af FSC Design Award 2018 indgår Emma Bukhave Vidarsson og Anna Ohmsen et unikt samarbejde med møbelproducenten Kvist Industries.
Her får makkerparret et sparingsforløb omkring udviklingen af Frames og rejser blandt andet også til virksomheden fabrik i Letland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063