23948sdkhjf

Lars Larsen inviterer alle medarbejdere til afterski – og lukker butikkerne

Odense Congress Center bliver lørdag den 17. november omdannet til Danmarks største skihytte, når Jysk afholder sin årlige medarbejderfest for alle 2.000 medarbejdere i Danmark plus ledsagere.

Denne gang får festen dog konsekvenser for kunderne, der står foran en låst dør, hvis de dukker op hos deres lokale Jysk dagen efter. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Festerne er en anledning til at sige tak til alle vores medarbejdere, som hver dag arbejder hårdt for at sikre Jysks succes. Nu skal de fejres med et brag af en fest, og derfor holder vi også lukket dagen efter, så vi lige har tid til at blive friske til om mandagen, siger Lene Houe, der er HR manager i Jysk Danmark.

Fast tradition i Jysk
Årets tema til Jysk-festen er afterski, og derfor byder aftenen på hvidklædte pister og iskolde øl, mens blandt andre Scarlet Pleasure, Kesi og Gilli holder gang i dansegulvet.

- Afterski handler om at være sammen og genopleve de bedste minder fra pisterne. Vi skal på samme måde mindes årets gang, når vi samler alle medarbejdere fra vores butikker, distributionscenter og kontorer for at fejre dem og have en hyggelig aften, siger Lene Houe. 

Kunder, der ikke kan vente til mandag, kan søndag gå på tilbudsjagt i citybutikkerne i Bruuns Galleri i Aarhus og Friis i Aalborg samt online på JYSK.dk.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096