23948sdkhjf

Paradigmeskifte hos Velux

Den 4. industrielle revolution er i gang hos producenten af ovenlysvinduer, og det kan ses på bundlinjen 

Velux har forbedringer på dagsordenen. I alle led af produktionen, fra maskine og arbejdsprocesser til medarbejdernes kompetencer og samarbejde. 

Industri 4.0, eller integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion, er godt i gang hos producenten af ovenlysvinduer.

- Vi har forberedt os på flere områder og især vores evne til at automatisere os, og en mere databaseret produktion er nu næste skridt. Vi er begyndt på rejsen, men slet ikke i mål endnu. Det er et nyt paradigmeskifte, som ændrer måden, vi tænker, investerer og agerer på. Det er en bevægelse væk fra idéen om, at den enkelte ved bedst til i stedet at tro på de data, vi har til rådighed, og her er kunsten at vælge de rigtige data ud, siger Kristian Justesen til amtsavisen.dk 

Han er direktør for 350 Velux-ansatte ved Østbirk Bygningsindustri i Østbirk og Velterm i Brædstrup. 

Produktionslinjen kan omstille arbejdsstationerne
Eksempel følger et RFID-tag (Radio Frekvens Identifikation) vinduerne i de forskellige led af produktionen på Velux’ fabrik i Østbirk. Ved at indsamle information om fx størrelse og variant kan produktionslinjen selv omstille arbejdsstationerne, så der kan være mange forskellige vinduer på linjen på en gang. 

Data og det, at variabler bliver koblet sammen, gør også firmaet i stand til at forudsige behov for vedligehold og udskiftning af mekaniske dele bedre. Dermed kan spild reduceres via bedre planlægning af nede-tid.

Med Kristian Justesens ord er Industri 4.0 mere end et buzzword, men har effekt på bundlinjen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08