23948sdkhjf

Tidligere Silvan-boss klar til nye udfordringer: Bliver direktør i HTH

Efter ni år på posten stoppede Freddy Lauridsen i november som direktør for byggemarkedskæden Silvan.

Nu har han fået nyt job og sætter sig om kort til rette i direktørstolen hos HTH i Ølgod. Her får han ansvaret for HTH’s omkring 100 butikker og 1.500 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige.

Fakta: HTH

HTH er sammen med blandt andre Invita og Uno Form en del af køkkenkoncernen Nobia.

HTH og Nobia Danmark har fabrikker i Bjerringbro, Farsø og Ølgod, hvor hovedsædet også ligger.

HTH har cirka 100 butikker fordelt i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

HTH beskæftiger cirka 1.500 medarbejdere i Danmark.

Nobia Danmark leverede i 2017 et driftsresultat (EBIT) på 339 mio. kr. ud af en omsætning på 2,64 mia. kr. 

Nobia Danmark er ejet af svenske Nobia AB, som beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere. Koncernen solgte i 2017 for 12,7 mia SEK og realiserede et overskud på 1,3 mia. SEK før skat.

Freddy Lauridsens opgave bliver blandt andet at stå i spidsen for en optimering af den digitale forretning og styrke samspillet mellem de fysiske butikker og hth.dk.

Den nye direktør slår fast, at det først om fremmest gælder om at skabe en totaloplevelse –  uanset om kunden starter på nettet eller i butikken.

- Med den digitale udvikling med smartphones, ipads, computere og stigende netsalg er kunden groft sagt overalt – døgnet rundt. Og kunden forventer, at vi kan levere inspiration og præsentere vores services og varer på præcis de kanaler, hvor de er. Det er en forretningsmæssig udvikling, som HTH i forvejen er i fuld gang med, og som jeg glæder mig til at fortsætte – med intenst fokus på selve kunderejsen, siger Freddy Lauridsen.

Medarbejdernes mand
HTH’s moderselskab, Nobia Danmark, har for nylig fremlagt et historisk godt 2017-regnskab, og adm. direktør Rune Stephansen glæder sig over
at få Freddy Lauridsen med ombord i en tid, hvor både privatmarkedet og det professionelle marked efterspørger køkkener i stor stil:

- Freddy Lauridsen har et solidt erfaringsgrundlag, når det gælder om at sætte kunden i centrum og få det digitale univers til at spille sammen med de fysiske butikker. Han er samtidigt kendt som ’medarbejdernes mand’ med talent for medarbejdertrivsel. Derfor er han den helt rigtige at få med til udfolde det vækst-eventyr, som HTH lige nu befinder sig midt i, siger Rune Stephansen.

Freddy Lauridsen tiltræder jobbet som direktør for HTH den 11. juni. Inden da går turen til Grand Canyon i Californien, hvor han lader op til de nye udfordringer med ni dage på mountainbike.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.124