23948sdkhjf

Ny Hanstholm-ejer lancerede selve samtalekøkkenet

Bag om Hanstholm Køkken og de nye ejere.

Det er 2 topfigurer i den danske del af den svenske Ballingslöv-koncern, som er brudt ud sammen og har overtaget det nordvestjyske køkkenmærke, Hanstholm Køkken.

Carsten Andersen var i 14 år kendt som topchefen hos Kvik Køkkener, hvor han tiltrådte i 1998.

Det var året efter, at han sammen med Kvik Køkkener lancerede det udødeliggjorte begreb "Samtale-Køkken" og registrede det som et varemærke.

Hans afgang fra posten i 2012 blev en flytning, og han overtog ansvaret for Ballingslöv-koncernens aktiviteter i Sydøstasien, hvor Kvik blandt andet er til stede.

Det var nærmest i ubemærkethed for branchen, at han stoppede midt i 2017 efter næsten 20 år som topchef hos Kvik eller Ballingslöv, og med adresse i Thailand stiftede han et investeringsselskab.

Vendte lykken for JKE

Søren Overgaard har en mangeårig baggrund som iværksætter og ejerleder af garderobemærket 3:Bo, som han ledede fra 1987 og frem til 2007, hvor han solgte 3:Bo til den svenske Ballingslöv-koncern.

I 4 år fortsatte han som direktør og forlod Ballingslöv. Men kun for halvandet år, for i november kaldte Ballingslöv igen og en hård post som direktør for et trængt og blødende JKE Design i Jerslev i Vendsyssel, hvor han trak regnskabet op fra sort underskudshul og til et sort overskudstal.

Ved seneste regnskabsaflæggelse lignede Hanstholm Køkken - som har 13 uafhængige partnerbutikker i Danmark - et sundt produktionsselskab.

I 2015 præsenterede firmaet et grimt minus på godt 2 mio. kroner, men det er blevet fulgt op af 2 overskudsgivende år med nettogevinster på 1,5 mio. (2016/17) og 1,8 mio. (2015/16) kroner. Og senest med en egenkapital på over 9 millioner.

Romantik til landet - trends til byen

Hanstholm Køkken er udelukkende en ordreproducerende køkkenproducent, som har en stærkt snedker- og håndværkspræget produktion.

Foruden salget til private fra 13 køkkenbutikker, har Hanstholm Køkken leveret til flere luksusprægede projekter som det spektakulære boligbygger i "Bølgen" i Vejle, der er opstået ad flere etaper.

Køkkenproducenten har et alsidigt repertoire og differentier sig for at ramme smagen både på landet og i byen. Hanstholm Køkken gør sig både i hvide stilkøkkener med profilerede låger og også i mere snedkerprægede løsninger som skuffer af fingersamlet egetræ, der især sælger i storbyerne.

Wood Supply har forsøgt at få en mundtlig kommentar fra Carsten Andersen og Søren Overgaard.

De nye ejere oplyser, at de umiddelbart er optaget af mødeaktivitet i forbindelse med nyovertagelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088