23948sdkhjf

Stockholm kalder fra i dag: Danske producenter er klar

Her er nogle af årets markante danske nyheder på messen

Det er Nordens og også Danmarks betydeligste scene for designmøbler, hvor tæppet går op, når årets udgave af Stockholm Furniture & Light Fair begynder tirsdag.

Fynske Erik Jørgensen Møbelfabrik befinder sig helt naturligt på Stockholmsmessen, fordi Norden er møbelproducentens største marked. Virksomheden bruger årets messe til at lancere sin første kollektion af boligtilbehør.

- Vi har for første gang bevæget os ind på accessories-området, idet vi lancerer vores velkendte Insula kollektion af Ernst & Jensen, som hylder i forskellige størrelser, helt fra den enkle lille til den store, der kan bruges som den lille arbejdsplads derhjemme, fortæller Lisa Kjær, der er pr- og kommunikationschef.

Carl Hansen & Søn: En stadig vigtigere messe

Knud Erik Hansen, adm. direktør hos Carl Hansen & Søn, glæder sig til endnu en årgang på messen.

- Vi har udstillet på Stockholmsmessen i mange år og har altid været meget glade for at deltage og møde vores kunder, samarbejdspartnere og pressen på den velbesøgte messe. Det er tydeligt, at det er en messe, som sætter kvaliteten højt og er markant prioriteret af danske brands. Over de sidste par år er messen vokset i styrke og fået endnu stærkere og skarpere profil, og den bliver mere og mere international år for år, hvilket også skyldes, at skandinavisk - og specielt dansk design - er i høj kurs i udlandet, og det mærker vi tydligt her hos Carl Hansen & Søn, hvor vi oplever stadigt stigende efterspørgsel fra hele verden, siger han til Wood Supply.

Blandt nyhederne udstiller den fynske møbelfabrik bordet "Society Table" af Arne Jacobsen og Poul Kjærholms PK1-stol i peddigrør.

FDB debutterer

De klassiske "Brugsenmøbler" vendte tilbage som relanceret i 2013. Nu deltager det genoplivede møbelkoncept på Stockholmsmessen for første gang.

- Og det glæder vi os meget til. Messen er populær og velbesøgt, og det er derfor også den helt rigtige anledning til at vise vores møbelkollektion frem for et internationalt publikum, siger Maria Hedeboe, der er brand manager.

- Det er en toneangivende messe, hvorfor vi også tager vores deltagelse meget alvorlig. På messen er der mange seriøse udbydere indenfor møbelbranchen, og niveauet er højt. Men vi er ikke i tvivl om, at FDB Møbler har noget at byde på hertil, siger hun til Wood Supply.

Bent Hansen

Aalborgensiske Bent Hansen Møbler bruger messen til at markere festligt, at polsterværkstedet startede for 70 år siden. Siden er det blevet til meget mere end bare et polsterværksted.

- Vi lancerer i den forbindelse et sæt jubilæumsmøbler, Tension Daybed og Tension Lounge Chair, der på fineste vis forener fortid, nutid og fremtid, siger Rikke Ebsen, som er pr-ansvarlig i virksomheden.

- Vi har både kunder fra detail- og kontraktmarkedet, som kommer og besøger os i Stockholm. For os er messen derfor en vigtig platform, hvor vi kan fremvise produkter og servicere forhandlere i vores tre kernemarkeder: Danmark, Sverige og Norge.

Normann bliver i centrum

Et dansk firma, som holder sig tæt på messen, men som alligevel holder sig udenfor, er Normann Copenhagen.

De er dog pinligt bevidste om, at der er messe i messecentret i Älvsjö, når Normann Copenhagen holder åbent i sit showroom, der ligger i Södermalm i det centrale Stockholm.

- Da vi nu har fået vores egen base i Stockholm, giver det mening for os at udstille her. Vi har et mere personligt miljø at invitere vores kunder ind i, og vi ser også, at designugen begynder at udvikle sig til at have et interessant liv uden for messehallen, siger Vibe Høst til Wood Supply, pr-ansvarlig hos Normann Copenhagen.

DK3: Genfinder ny reolklassiker

Reolsystem Royal System, som Poul Cadovius skabte i 1948, har i en årrække været en løftestang til markedet for det yngre danske møbelfirma DK3.

Nu skal successen følges op, når DK3 bruger Stockkholmsmessen til at lancere endnu en Cadovius-reol, nemlig System Cado som har været gemt bort i årtier.

System Cado har ligheder med Royal-systemet og dets enkle og næsten fritstående væghylder. System Cado skiller sig ud ved at bruge hele vægbeklædninger med træfinish.

Hvert år samler Stockholm Furniture & Light Fair i februar godt 700 især nordiske møbel- interiør- og belysningsproducenter. Godt 100 af de udstillende er fra Danmark. Og omtrent sådan har det været i en årrække nu.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082