23948sdkhjf

Der er trykket: Frøslev tager storinvestering i brug

Et unikt maleanlæg, der bringer Frøslev Træ op i Europas øverste liga.

Sådan betegner den sønderjyske bræddeleverandør sin nyeste investering.

Den familieejede virksomhed har netop trykket på startknappen til et topmoderne maleanlæg, som er designet, så det kan tilrettes maling til både indvendig og udvendig brug.

I modsætning til traditionelle maleranlæg, kan det også påføre 2 lag maling i én arbejdsproces. Sammen med 2 selvstændige tørreovne gør det malerbehandlingen mere hurtig og effektiv.

- Vi ser en stadig større efterspørgsel på overfladebehandlet træ, og for os var etableringen af et maleanlæg et naturligt næste skridt i vores ambition om at have al træforædling på én adresse. Med kontrol over hele produktionsprocessen, samt færre interne logistikomkostninger, kan vi altid kortfristet levere kvalitet i top til yderst markedsattraktive priser, siger direktør Martin L. Petersen.

For hele forsyningskæden er det en fordel, at det færdigmalede træ leveres fra samme matrikel, hvor det bliver forædlet med maling.

- Det reducerer både logistik og håndtering og resulterer i energibesparelse og mindre miljøbelastning, anfører Martin L. Petersen.

Det er danske Prima Vent, som har leveret løsningen, der hovedsaligt består af 4 computerstyrede malekabiner fra danske Ceetec.

Samlet giver det en produktionskapacitet på op til 2 lastbiltræk per skift.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081