23948sdkhjf

Producent af produktionsanlæg er taget under likvidation

Dansystem Engineering ApS fra Næstved, der fremstiller specialmaskiner og distributionsanlæg, er taget under konkursbehandling efter begæring modtaget af likvidator.
Ved dekret den 14. oktober 2010 har Skifteretten i Næstved taget Dansystem Engineering ApS under likvidation på baggrund af en begæring modtaget den 11. oktober.

Statstidende oplyser, at kurator på sagen er advokat Nicolai Dyhr i Hellerup.

Større logistikanlæg
DanSystem har gennem de sidste år leveret en række større logistikanlæg, der omfatter sorteringsanlæg, palleteringsanlæg, transportanlæg og pluklagre.

Referencelisten tæller blandt andre Club 8 Company, Brdr. Hartmann og SCA.

DanSystem blev etableret af Mads Rasmussen i slutningen af 1995, efter at han i en årrække havde fungeret som produktionschef for en af de største danske leverandører af palleteringsrobotter.

Virksomheden har beskæftiget op til 40 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078