23948sdkhjf

Jysk møbel-duo åbner showroom i København

I 2013 lavede møbelsnedker Nicolai Adamsen et bord til sig selv og lagde det på Facebook.

Det blev startskuddet til noget, der skulle vise sig at blive meget større, nemlig møbelvirksomheden Mani Pine.

Showroom i CPH
Ikke længe efter det første Facebook-opslag flyttede Mani Pine ind hos interiørvirksomheden Lene Bjerre, mens salget af møbler fra Mani Pines Facebook-side strøg derud af.

Senere rykkede Nicolai Adamsen og Mani Pine til nye lokaler på Aalborg Havn, og her går han endnu og snedkerer på sine designs, der spænder vidt fra sofaborde over lamper til Mani Pines varemærke de rå plankeborde.

Og nu er det altså tid til, at der endnu engang skal rykkes. Denne gang til København.

- Vi åbner showroom i København til september. Vi har lavet en del analyser og undersøgelser i forhold til vores segmenter - disse viser at vi har et rigtig stort marked i København. I forhold til showrromet i København satser vi stort - det bliver et showroom på 120 kvadratmeter, som vil indeholde eksisterende produkter, men også helt nye og unikke designs. Der vil blive lagt vægt på eksklusivitet og det, at gøre besøget til en oplevelse udover det sædvanlige, fortæller Nicolai Adamsen.

Showroomet er beliggende Carl Jacobsens vej 16 Valby og skal på sigt bemandes fast. I opstartsfasen vil dog være nødvendigt at booke en tid, forklarer Nicolai Adamsen.

Til private og virksomheder
I et marked, der nærmest er overfyldt af up-coming møbelsnedkere, må Mani Pine siges at have fundet sin rette hylde med værksted og showroom i Aalborg og snart showroom i København.

Og kunderne – ja, de er finde lidt over det hele.

- Vores salg er fordelt 50/50 til private og erhverv, men det seneste år har vi fokuseret meget på løsninger til virksomheder, såsom restauranter, caféer, butikker, og hoteller, fortæller Nicolai Adamsen.

På listen over kunder finder man blandt andre hotelkæden SAS Radisson, ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, gourmet-restauranten Nam og Weber-koncernen.

Først var de to, så en …

Mani Pine blev stiftet af Nicolai Adamsen og Mads Severin i 2013 – men deres veje skiltes i 2015 og i et stykke tid gik Nicolai Adamsen alene i lokalerne på Mineralvej i Aalborg. Men han fik snart selskab.

- Min "nye" makker er Jonas Damm - som jeg har kendt i cirka 20 år. Vi er barndomsvenner og er et super godt match. Jonas blev medejer i 2015. Vi står begge for den daglige drift - Jonas er meget struktureret og god til det økonomiske - så hans primære fokusområder er økonomistyring, fragt, produktion og indkøb af materialer. Hvor mine primært er salg, produktudvikling, kundekontakt, samarbejdspartnere og markedsføring, forklarer Nicolai Adamsen, der selvfølgelig også stadig står for produktionen af møbler. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079