Især læger og tandlæger i Aalborg kendte udmærket møbelbutikken Brdr. Sørensen, og butikken kendte dem. Masser af stole og pedalspande har i tidernes løb fundet vej fra butikker til klinikker.
Men derfra var det også lidt begrænset med erhvervskunder.
AnnonceJanuar i år ansatte det nordjyske møbelhus så Kenneth for at udvide forretningen i den retning. Stærkt inspireret af andre såkaldt ”hvide butikker” i landet.
Tiltaget fik et budget, det skulle tjene hans løn hjem. Salget har nu overgået den forventning med det tredobbelte, og Brdr. Sørensen kalder selv årets satsning for en succes.
Blandt mange opgaver har den største været at totalindrette et nyt domicil for tøjfirmaet Tee Jays i Svenstrup ved Aalborg.
Annonce- Det har været alt fra administration til lounge og kantine, chefkontor og selv et omklædningsrum. Det har været en fed opgave, fordi Tee Jays selv er et meget stilbevidst og krævende firma, som ved hvornår ting hænger sammen, siger Kenneth.
I januar skal der leveres et større projekt, som handler om en nyrenoveret og udvidet udgave af Studenterhuset i Aalborg, hvor Brdr. Sørensen leverer møbler og interiør til opholdsrum og læse- gruppemiljøer for studerende.
AnnonceKenneth tror, Brdr. Sørensen finder en niche på det lokale kontraktmarked, fordi man har en anderledes baggrund med boligmøbler i high-end klassen.
- Vi har solgt flere loungemøbler, end vi havde regnet med og lidt færre kontorstole. Vi har størst succes med at indrette nogle bløde og uformelle miljøer. Det er mest den type sager, vi får.
Og selv om Brdr. Sørensen i Aalborg er kendt for at præsentere viften af danske topklassikere inden for møbler, så har kontraktafdelingen lagt en langt mere international profil med især spansk, amerikansk og hollandsk design.
Annonce- Danske klassikere er noget, alle tilbyder. Derfor synes vi, at det er spændende at tilføje noget nyt til markedet. En 7’er (red. stolen designet af Arne Jacobsen) er stadig et rigtig godt kantinemøbel, men skal jeg være fræk, så siger jeg, at den har alle jo. Vi synes, vi har internationalt udsyn med mere unikke muligheder.
Satsningen på kontraktmøbler får en positiv afsmitning på både omsætning og indtjening hos Brdr. Sørensen, forventer han. Men uden at ville nævne tal.
Annonce- Mange af de penge, vi tjener, investerer vi i udstillingen, så den følger med tiden. Det er afgørende for at bevare et godt renommé.