23948sdkhjf

Raaschou beklæder 270 hotelværelser i New York

En kæmpeopgave med masser af udfordringer men utrolig god pr, vurderer Rødovre-snedkeriet.
Raaschou Snedkeri i Rødovre er løbet med en ganske usædvanlig opgave: Indretning af 270 hotelværelser i New York.

Det københavnske snedkeri leverer inventaret, som sejles over Atlanten, hvor en tredjepart vil sørge for at montere.

Mads Raaschou lægger ikke skjul på, at opgaven er temmelig stor. Og ret usædvanlig.

- Vi er meget specialiseret i ting som restauranter og receptionsskranker, så vi har aldrig før lavet så mange ens emner, fortæller Mads Raaschou til Wood Supply.

Antallet af emner, der skal produceres i opgaven, løber op i 3000. Det har givet en række udfordringer. Man har måttet leje sig ind i nye produktionslokaler, og en vognmand må binde stederne sammen med pendulerende trafik.

- Og det er ikke rationelt, men det er ikke hver dag, man får lov at lave en opgave i USA, og så er det her vilkårene.

En anden ting, der presser lønsomheden, er hotelbyggeriers generelle fokus på omkostninger. Det må ikke koste for meget. Det kompenseres dog fint af projektets høje volumen, vurderer han.

Lønsomheden er altså under pres, men ikke så meget, at det ikke kan betale sig, vurderer han. Og så indebærer det en opmærksomhed, som han tror, er meget værdifuld.

- Det her er rigtig god pr for os. Historien er god, for kan vi lave det her i New York, så kan vi også løse opgaver mange andre steder i verden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093