Døre med fyldninger er et gammelkendt fænomen i dansk byggeri. De signalerer håndværk, når det er bedst. Fyldingsdørene bliver stadig anvendt i meget høj grad, især når gamle huse skal renoveres, eller når man bygger nyt, f.eks. i eksklusiv palæ-stil.
- Men der har altid været det problem ved facadefyldingsdøre og -vinduer, at kunder, der ønskede træ-alu-produkter, måtte nøjes med en malet træfyldning. Det problem har vi nu rådet bod på, fortæller direktør Ole Iversen fra KASTRUP Træ-Aluvinduet A/S i Skive.
KASTRUP Træ-Aluvinduet er blevet problemet kvit ved at præsentere intet mindre end en regulær verdensnyhed. Nemlig en friset aluminiumsfyldning. Den udmærker sig ved at være vedligeholdelsesfri i modsætning til den malede træplade.
- Det er en væsentlig forbedring i forhold til tidligere. For selvom man havde vedligeholdelsesfrie døre og vinduer, var der alligevel en del af produkterne, som ikke havde den rigtige aluminiumoverflade. Det får de altså nu, pointerer Ole Iversen.
KASTRUP Træ-Aluvinduet præsenterede en verdensnyhed, den frisede alufyldning, på byggemessen i Fredericia.
Fremstillingen af fyldningen foregår ved hjælp af en nyudviklet metode, der er patentanmeldt og udviklet specielt til formålet.
- Vi leverer den nye fyldning i fuldt farveprogram valgfrit efter RAL skalaen - og selvfølgelig stadig med Danmarks korteste leveringstid på kun 3 uger, slår direktør Ole Iversen fast.
Premiere på byggemessenBesøgende på messen BYGGERI2008 i Fredericia fik lejlighed til at se KASTRUP Træ-Aluvinduets nye aluminiumsfyldinger, da virksomheden præsenterede verdensnyheden.