23948sdkhjf

Gratis stand til 100 virksomheder

Unge iværksættere får gratis standplads på Formland samt tilbud om mentorforløb før, under og efter messen.
Med specialudstillingen ”Nordic Buzz” ønsker den kommende Formland-messe at kobler talent og specialistviden for at støtte kreative virksomheder i at komme godt fra start.

100 unge virksomheder bliver særligt udvalgt til at udstille på messen og tilbydes samtidig mentorforløb før, under og efter udstillingen.

- Nordic Buzz giver en unik mulighed for iværksættere til at match-make med indkøbere, udstillere og andre deltagere, fortæller projektleder for Nordic Buzz, Annette Spicker Bruhn.

Har meget at byde ind med
Direktør for Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning Betina Simonsen har spottet nordiske talenter helt i Milano, hvor hun netop er hjemkommet efter deltagelse i Salone Internazionale del Mobile.

- Når man ser de danske virksomheders succes i Milano, står det klart, hvor vigtigt det er at støtte internationale tiltag, fordi dansk design har så meget at byde ind med, siger Betina Simonsen og oplyser, at der er planer om at sprede Nordic Buzz til de andre nordiske lande.

De kreative iværksættere til Nordic Buzz hentes i Finland, Sverige, Norge og Danmark. De får hver især mulighed for at udstille deres produkter og koncepter på 6 kvadratmeter gratis standplads, som integreres i en samlet stand med fire kategorier:

• Interiør og møbler
• Designhåndværk og living-produkter
• Mode, accessories og smykker
• Illustrationer, artwork & industrielt design

Under messen bliver der uddelt en pris for bedste forretningsmodel, hvor man også forholder sig til, hvilke tanker designeren har gjort sig om at producere lokalt. Vinderen får særlig støtte til at gøre sin virksomhed klar til at folde sig ud.

Mentorer giver viden videre
Under Nordic Buzz får iværksætterne tilknyttet en række kendte mentorer på relevante områder; eksempelvis professionel indsigt omkring messeforberedelse, fremtoning på messen samt de efterfølgende opfølgningsopgaver.

- Nordic Buzz har fået tilsagn fra en række spændende mentorer; en pulje af tungere specialister på deres felt, som gerne vil arbejde med de kreative iværksættere. Flere af mentorerne har selv skabt egen virksomhed, og de ser her en oplagt mulighed for at give deres viden videre, forklarer Annette Spicker Bruhn.

For at komme i betragtning som udstiller skal ansøgning indsendes senest d. 18. maj - læs mere på http://innonetlifestyle.com/blog/portfol...
Udvælgelsen foretages af Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning samt af Formland. Ét af kravene til deltagerne er, at man ikke har udstillet på Formland før.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125