Actona Company i Tvis ved Holstebro lever af at købe og sælge møbler i ind- og udland samt udvikling og design af egne møbler. En mindre del af koncernens møbler produceres i Kina og i det associerede selskab i Ukraine.
Tidligere på året udsendte virksomheden en pressemeddelelse, hvori man oplyste, at omsætningen på en milliard kroner nu endelig var nået. Nu, hvor årsregnskabet for 2006/2007 er offentliggjort, har det vist sig ikke at holde stik.
Omsætningen er steget med 190 mio. kr. til 968.078 mio. kr., hvilket er en stigning på 24,4% fra året før. Årets resultat blev 52,3 mio. kr. Ledelsen betragter resultatet som tilfredsstillende og i overenstemmelse med forventningerne.
Ledelsen forventer en tilfredsstillende aktivitet og indtjening i kommende regnskabsperiode. Væksten forventes at komme fra en fortsat udvikling af eksisterende markeder og etablering af nye eksportmarkeder.
De iværksatte udbygninger af lagerfaciliteterne og showroom i Tvis forventes afsluttet omkring årsskiftet 2007/2008.
