23948sdkhjf

Solid fremgang hos A/S Global Timber

Omsætningen er steget med 25 procent, mens resultatet er gået fra 1,5 til 4,0 mio. kr. - og dermed mere end fordoblet - hos trægrossisten Global Timber i Aarhus.
Den markante fremgang er sket over hele linjen - tilmed i et fortsat trængt marked. Trægrossisten tilskriver de gode takter med engagerede og dygtige medarbejdere samt etableringen af eget kontor i Malaysia.

Samtidig har virksomheden også succes på det hjemlige marked, hvor det er lykkedes at øge markedsandelen hos såvel industrien som trælasterne, oplyser adm. direktør Peter Bæk:

- Vi høster frugten af den langsigtede strategi og har fundet den rette fordeling mellem salg på hjemme- og eksportmarkederne. Året har budt på mange udfordringer, og vi glæder os over at have gennemført et vellykket generationsskifte, hvor nye unge kræfter er blevet tilført bestyrelsen. Samtidig har vi beholdt den erfarne seniorpartner Lars Munch, der indtager bestyrelsesformandens stol.

Fælles indsats
Global Timber blev etableret i 2006 - kort før krisen indtraf - og ifølge direktøren har det blot hærdet virksomheden.

- Både ejerkreds og medarbejdere har fra begyndelsen været enige om at arbejde for - og mod - en række fælles mål. Der er en udpræget pionerånd, og vi har et højt ambitionsniveau om at udvikle og øge markedsandelene på såvel nuværende som nye markeder.

Træ til hele verden
Global Timber importerer og eksporterer hårdttræ til og fra 35 lande på seks kontinenter. Selskabet lagerfører et fuldt program i hårdttræ fra alle kontinenter og leverer både til industri og tømmerhandlere i Danmark.

Desuden er miljø, bæredygtighed og sporbarhed i fokus. Global Timber er således FSC- og PEFC-certificeret og leverer direkte fra anerkendte producenter og særligt udvalgte samarbejdspartnere over hele verden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14