23948sdkhjf

Grossist: Certificeret hårdttræ er i høj kurs 

Hos hårdttræsgrossisten Global Timber har man de seneste år oplevet en markant stigning i efterspørgslen, når det kommer til certificeret træ.  

Alene i perioden fra 2019 til 2021 er salget af certificeret hårdttræ steget med 77 pct. for den aarhusianske virksomhed, og ifølge salgschef Søren Vinther er det særligt byggebranchen, der skubber på.  

– Vi kan mærke, at byggeriet er meget interesseret i at følge den bæredygtige retning ved at bruge mere træ i deres bygninger. Ved at anvende træ, er bygningerne med til at binde CO2 samtidig med, at hårdttræ er både meget holdbart og vedligeholdelsesfri, hvis man vælger at lade det patinere, siger han i en pressemeddelelse.  

Også hos Global Timber selv har man valgt at give de certificerede dele af forretningen ekstra opmærksomhed. I CSR-strategien opererer virksomheden således med en målsætning om, at minimum 80 pct. af salget i 2025 skal udgøres af certificeret træ, og ifølge Søren Vinther ser udviklingen i efterspørgslen ikke ud til at stoppe foreløbig.  

– Vi kan jo se, at efterspørgslen på bæredygtige materialer stiger hele vejen igennem værdikæden. Certificeret træ er fældet ved bæredygtigt skovbrug, så man ikke begår afskovning. Når slutbrugeren udtrykker ønske om miljøvenlige alternativer, lytter både savværker, importører og trælaster. Dét har en effekt, fastslår han.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094