23948sdkhjf

PEFC implementerer ny database

PEFC International har netop lanceret et nyt databasesystem til registrering af alle udstedte certifikater og logobrugere.
Fra 1. oktober har det været muligt at søge informationer i databasen via PEFC Internationals nye webinterface. Den gamle database vil være tilgængelig i en overgangsperiode.

PEFC's database er blevet indarbejdet som en skræddersyet løsning i det allerede eksisterende databasesystem GTS (Global Tracebility Solution).

- GTS er et mere brugervenligt og netværksorienteret databasesystem end det tidligere system, og giver, som noget nyt, virksomheder og skove mulighed for at indsamle oplysninger i hele deres forsyningskæde, samt mulighed for at dele deres aktuelle certificeringsstatus med kunderne. Tilmeldte virksomheder og skove har således mulighed for at skabe et netværk i databasesystemet og på en let og overskuelig måde være informeret om deres leverandørers certificeringsstatus. Det er tilmed muligt at skabe netværk til andre, som ikke har tilknytning til PEFC, oplyser PEFC i en pressemeddelelse.

Det er fortsat de nationale PEFC sekretariater, der skal stå for indberetningerne. Men da de nationale sekretariater har mulighed for at opdatere direkte via GTS, er der sket en betydelig lettelse af det administrative arbejde og en hurtigere opdatering af nye eller opsagte certifikater.

Der er samtidig blevet koblet en ny offentlig søgefunktion til PEFC Internationals hjemmeside, som gør det muligt for alle at søge relevante oplysninger. Søgefunktionen i det nye databasesystem indeholder flere muligheder end den gamle database, da man nu kan søge på blandt andet produkter, produktgrupper og virksomheder.

Den enkelte virksomhed kan udelukkende se egne forretningsforbindelser og de oplysninger, der deles mellem virksomheden og forretningsforbindelserne. Det er ikke muligt at se oplysninger om andre organisationer, produkter eller forbindelser til virksomheder uden for ens eget netværk. Virksomheden har dog mulighed for at dele ovennævnte data, hvis der aktivt er indgået en forretningsforbindelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127