23948sdkhjf

Lassen-brødres efterkommere må knibe sig selv i armen

Trods stigende omkostninger har By Lassen mere end fordoblet resultatet fra 2012 til 2013. Virksomheden, der baserer sig på Flemming og Mogens Lassens design, forventer yderligere fremgang i år.
Bestyrelsen i By Lassen har godkendt årsrapporten for 2013 – virksomhedens sjette regnskabsår – hvor det er lykkedes at accelerere den positive udvikling. Bruttofortjenesten er øget fra 3,1 til 7,1 mio. kr., mens resultatet på bundlinjen er forbedret fra 1,4 til 3,3 mio. kr.

Resultatet og den økonomiske udvikling betegnes som ” meget tilfredsstillende ”, og i et interview med dagbladet Børsen fortæller direktør Peter Østerberg, at væksten ikke mindst skal ses i sammenhæng med, at eksportandelen på få år er øget fra 10 til 50 procent.

- Jeg tror godt, vi kan sige, at vi kniber os selv lidt i armen hver dag, siger han til avisen.

By Lassen blev etableret i 2008 med afsæt i Mogens Lassens kvadratiske kubusstage fra 1960. De første år var det med Paustian som distributør, men siden 2012 har By Lassen selv stået for distributionen, og sideløbende er sortimentet udvidet med 44 produkter.

Den strategi har været en stor succes for de tre ejere; Peter Østenberg, Nadia Lassen og Søren Lassen. Virksomheden er vokset fra fire til i dag 11 ansatte og i 2014 budgetterer man med en vækst på 40 procent, hvilket Peter Østenberg endda betegner som konservativt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078