6: Stor koncern køber nødlidende møbelproducent: Omsætning runder 400 millioner
I august blev et stort brancheopkøb annonceret. Top-Line Group blev overtaget af Design Concept Denmark. Sidstnævnte ejede i forvejen de to møbelbrands, Andersen Furniture og Muubs. Med opkøbet blev selskabet en del større og rundede, som overskriften fortæller, en omsætning på 400 mio. kr.
- Vi tror på, at konsolidering af nøgleviden er vejen til at skabe fremtidens design- og møbelvirksomheder. Vi lader os løbende inspirere af modebranchen, hvor vi har set samme udvikling, sagde Morten Bertelsen Hertz i forbindelse med opkøbet.
Det var Svend Ø. Pedersen, som stiftede Top-Line i 1985. I denne artikel sætter han ord på, hvorfor han valgte at sælge sit livsværk.
5: Efter konkurs: Millionlager af møbler sælges til halv pris
Det var nærmest en saga at følge eftervirkningerne af konkursen af Bolighuset Werenberg.
En hel masse møbelsalg foregik efter konkursen. Det skulle give penge i kassen til de kreditorer, der havde penge til gode. I denne artikel kunne kuratoren fortælle, at møblerne nu ville blive solgte til mindst 50 pct. under normal udsalgspris.
I denne artikel kan du læse, hvordan salget gik.
4: Møbelfabrik fra 1937 er gået konkurs
Det er ikke overraskende, at en konkurs-historie blander sig i toppen af de mest læste historier. Særligt ikke, når det drejer sig om en producent fra 1937.
Artiklen drejede sig om midtjyske Magnus Olesen, der var blevet sendt i konkursbehandling. Det skete efter to år med underskud i millionklassen. Der kunne dog bringes en positiv historie et par dage senere. En belgisk virksomhed var blevet medejer af Magnus Olesen og havde oprettet et nyt selskab med Nils Knudsen, der i 2013 overtog møbelvirksomheden. Således kunne aktiviteterne fortsætte i Durup.
Det er faktisk ikke mere end nogle dage siden, at Wood Supply kunne løfte sløret for, hvad Magnus Olesen er blevet en del af. Det kan du læse mere om her.