23948sdkhjf

Østjysk møbelfirma går konkurs efter millionunderskud

Møbelvirksomhed må give op efter vedvarende økonomiske udfordringer

Den danske møbelvirksomhed Flexa4dreams er gået konkurs efter længere tids økonomiske problemer.

Det sker efter to år med betydelige millionunderskud på 14,9 og 12,9 mio. kr. Omsætning er samtidig faldet markant fra 307 mio. kr. i 2019 til 204 mio. kr. i 2023, hvilket understreger vanskelighederne i det generelt udfordrede møbelmarked.

Det skriver DetailWatch.

Flexa4Dreams
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 204,4 226,2 288,0
Resultat før skat -14,9 -12,9 12,7
Årets resultat -14,9 -12,9 12,7
Egenkapital 19,4 34,2 57,1
Antal ansatte 42 58 58
Kilde: CVR

Det blev dermed til 53 år i branchen for den aarhusianske møbelvirksomhed. 

Det er endnu for tidligt at sige, hvor stor en gæld Flexa efterlader sig, udtaler kurator Nicolai Thornemann fra Andersen Partners til DetailWatch.

Flexa blev grundlagt i 1972 med fokus på produktion af børnemøbler i nordisk design. Flexa beskæftigede sig primært med salg og produktion af børnemøbler i mere end 150 butikker på tværs af flere kontinenter.

Havde fået ny direktør

Konkursen sker blot seks måneder efter udskiftningen af den adm. direktør, hvor Line Krogh Pedersen tiltrådte med stor erfaring fra design- og livsstilsbranchen. 

Hun overtog ledelsen efter en turnaround, som ifølge den tidligere direktør Malene Gammelgaard Nielsen havde gjort virksomheden klar til vækst

Det var den nye direktør enig i:

- Flexa er en virksomhed, der er godt positioneret til vækst, sagde Line Krogh Jacobsen til Wood Supply i januar. 

Dermed understregede den nye direktør, at der ikke vil blive ændret på møbelfirmaets strategi under den nye ledelse.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047