23948sdkhjf

Køkkengigant er "forsigtigt optimistisk": Forventer øget omsætning og indtjening i 2025

Omsætningen kan komme helt op på 1,4 milliarder, hvis TCM Group lever op til sine højeste forventninger 

Det kan godt være, at 2024 var et positivt år for TCM Group. 

Men 2025 bliver endnu bedre, hvis det går, som køkkenkoncernen forventer. 

TCM Group, der råder over Svane Køkkenet, Tvis Køkken, Nettoline og senest Aubo, forventer en omsætning på mellem 1250 og 1400 mio. kr. 

I samme periode forventer køkkenkoncernen et driftsresultat på mellem 90 og 120 mio. kr. 

På begge parametre vil TCM Group dermed overgå resultaterne for 2024, hvis det bliver en realitet. Det var i forvejen et år, hvor TCM Group endte med overgå sine egne forventninger med et EBIT-resultat på 90 mio. kr. og en omsætning på 1204 mio. kr. 

- Ved indgangen til 2025 forbliver vi forsigtigt optimistiske med hensyn til markedsudsigterne generelt, siger Torben Paulin, adm. direktør i TCM Group, i en meddelelse i forbindelse med regnskabet. 

Han ser forhåbninger i, at inflationen er aftagende, og at renterne sænkes. Der er endnu usikkerhed om, hvordan udviklingen vil sætte sig i forbrugertilliden og boligmarkedet. 

- Vores finansielle forventninger til 2025 afspejler denne forsigtige optimisme, med en forventet omsætningsvækst på vores kernemarkeder i Danmark og Norge, drevet af et fortsat opsving i B2C-segmentet kombineret med en potentiel bedring på B2B-projektmarkedet i anden halvdel af året, lyder det fra Torben Paulin. 

Forventer fuld ejerskab

TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener, badeværelses- og opbevaringsmøbler. Svane Køkkenet er det primære brand indenfor koncernen, og samlet har TCM Group cirka 220 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. 

Fabrikkerne er placeret i Danmark med fire fabrikker i vestjyske Tvis og Aulum.

TCM Group ejer desuden 45 pct. af nethandels-køkkenvirksomheden Celebert. Koncernen forventer fuld ejerskab ved at erhverve de resterende 55 pct. af selskabet i anden halvdel af 2025. Prognosen for 2025 forudsætter netop fuldt ejerskab i de sidste måneder af i år, oplyser TCM.

- Celebert ApS har leveret imponerende vækst i både omsætning og indtjening på onlinemarkedet i de seneste år. Ved at erhverve den resterende ejerandel opnår vi fuld kontrol over denne vigtige salgskanal, hvilket muliggør yderligere salgs- og omkostningsmæssige synergier, udtaler Torben Paulin. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094